Annonce
Erhverv

Lønnedgang for alle ansatte hjalp værkstedskæde igennem kriseåret: - Vi rykkede virkelig sammen

Lønnedgang for de ansatte var med til at sikre et overskud i værkstedskæden Skorstensgaard, fortæller administrerende direktør, Anders Skorstensgaard (tv), der ejer kæden sammen med sin tvillingebror Martin Skorstensgaard. Arkivfoto: Søren Gylling
Ejere, bestyrelse, ledelse og medarbejdere gik frivilligt ned i løn i dele af 2020, da krisen ramte. Det er medvirkende til, at kæden igen fik overskud, lyder det fra direktør Anders Skorstensgaard, der ejer kæden sammen med sin tvillingebror Martin.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at overskuddet var 3,7 millioner kroner før skat i 2020. Det var en fejl. Overskuddet var i 2020 på 5,2 millioner kroner før skat.

Kolding: Lønnedgang for alle ansatte i dele af 2020 var medvirkende til, at værkstedskæden Skorstensgaard kom godt gennem, da pandemien ramte.

"Lønnedgangen er tilbagebetalt krone for krone til medarbejderne, men vi skylder dem stadig en kæmpe tak for at have stået sammen med virksomheden og sikret Skorstensgaard sorte tal i 2020, skriver administrerende direktør Anders Skorstensgaard i en mail til  JydskeVestkysten.

Annonce

Vokseværket i værkstedskæden Skorstensgaard betød, at der var røde tal for første gang i 2019  Det var et år, der fik stemplet et "investeringsår". 2020 blev derimod et år, hvor corona stjal dagsordenen.

Underskuddet på 1,8 millioner kroner før skat blev vendt til et overskud på 5,2 millioner kroner før skat i den landsdækkende kæde, der kører efter et fast koncept på alle værkstederne.

"Jeg kan sige, at min bror Martin og jeg er særligt stolte af 2020, fordi vi virkelig rykkede sammen i Skorstensgaard. Grundet dystre økonomiske udsigter under pandemien måtte vi enten afskedige yderligere ansatte eller finde en solidarisk løsning. Vi valgte sammen med vores medarbejdere det sidste, hvorfor alle fra ejere, bestyrelse, ledelse og medarbejdere frivilligt kunne indgå i en midlertidig lønnedgang. Den forbedrede likviditet er en væsentlig årsag til, at vi har klaret os så godt igennem krisen", skriver direktøren i mail.

Stor forventninger til 2021

Tvillingerne Anders og Martin Skorstensgaard åbnede deres første autoværksted i 2009 i Fredericia, og allerede året efter kom næste værksted til i Kolding. Siden har kæden haft base i Kolding og står i dag bag 25 værksteder over hele landet. Derudover bliver et enkelt værksted drevet på franchisebasis, og der vil komme flere værksteder til i år.


Derfor gør vi klar til at accelerere vores forretning yderligere med nye afdelinger i år, hvor ændringer i markedet også giver muligheder.

Anders Skorstensgaard, direktør og ejer af værkstedskæden Skorstensgaard


"Der er ingen tvivl om, at den globale corona-krise i både 2020 og 2021 med nedlukning af samfundet har påvirket værkstedsbranchen i Danmark . Set i det lys er sidste års resultat tilfredsstillende, og vi blev i 2020 bekræftet i robustheden af vores forretning. Derfor gør vi klar til at accelerere vores forretning yderligere med nye afdelinger i år, hvor ændringer i markedet også giver muligheder. Salget af elbiler forventer vi os meget af, og sammenholdt med opsigelserne af en lang række bilforhandlere går bilejerne nogle spændende år i møde. Det samme gør vi som værkstedskæde", skriver direktøren.

Tvillingerne Martin og Anders har siden 2009 opbygget en landsdækkende værkstedskæde, og efter første underskud i 2019, så var der i 2020 overskud igen. Arkivfoto: Søren Gylling

I efteråret 2020 blev der afsagt dom i en sag, som De Danske Bilimportører indledte mod Skorstensgaard i juli 2019. De Danske Bilimportører mener, at kædens markedsføring har været i strid med god markedsføringsskik. Sø- og Handelsretten fandt, at kæden skulle stoppe med at bruge en række udsagn, men andre dele af dommen faldt ud til fordel for Skorstensgaard. De Danske Bilimportører har efterfølgende anket dommen til landsretten.

Annonce
Vejle For abonnenter

Peschardt er harm over splittelsen i Venstre: 'Forligspartierne får et alibi for at smide en motorvej midt i vores enestående natur'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaos i køreprøve-køen: Erfarne bilister kan miste både kørekort og job

Egtved For abonnenter

Hærvejsmotorvejen splitter Venstre i Vejle Byråd: Se her, hvem der mener hvad

Alarm 112

Kommunen lukkede plejecenter i lille landsby: Nu kommer der liv i lokalerne igen

Erhverv

Tidligere 'Masterchef' mestrer mexicansk mad fra forsamlingshusets køkken

Navne For abonnenter

Tidligere kvæginseminør var tæt på at dø: Nu kan han fejre 90-års fødselsdag

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Analyse om rivegilde: Staten skal have coronalån for 30 milliarder tilbage

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Demonstration i Vejle endte med dødstrussel: Nu er demonstranterne anmeldt for racisme

Sport

Udebanefans må tage på stadion i Superligaen fra 1. august

Børkop

Efter et halvt år med ombygning: Genbrugsplads er klar til indvielse

Alarm 112 For abonnenter

42-årig var tæt på at brænde sin bolig af: Fik 30 dages fængsel

Vejle Boldklub

Wahid Faghir er stadig i VB: Skifter kun, hvis det rette tilbud kommer

Annonce