Fredericia: Statens Serum Institut oplyser lørdag eftermiddag, at der er fundet yderligere ni corona-positive personer i Fredericia Kommune fra fredag til lørdag.
Det betyder, at i alt 60 er fundet positive i løbet af en uge, og at 404 lokale er testet positiv siden pandemi-statistikkens begyndelse.
Fredericianerne lader sig teste i stort tal. 2617 er testet i løbet af en uge - og 28.059 siden opgørelsens begyndelse i januar.
I den sidste uge er der i Fredericia fundet 2,29 positive pr hundrede tests.
Fredericia ligger aktuelt som kommune nr 51 på listen over kommuner med flest fundne, nye smittetilfælde i løbet af den sidste uge.
På landsplan er der fundet 1273 nye smittetilfælde i løbet af det sidste døgn.