Annonce
Vejle

Løs tagsten faldt ned på gågaden

Et mindre stykke af Nørregade er afspærret på grund af risikoen for løse tagsten. Varehuschef i Føtex, Peter Lund Tørving, fortæller, at der er håndværkere på sagen tirsdag formiddag.Foto: Palle Søderberg
Annonce

Vejle: En løbsk tagsten fra taget på Føtex' ejendom på Nørregade er skyld i, at fodgængere må gå en lille omvej for at komme ind i butikken.

- Vi havde et uheld lørdag, hvor en enkelt - måske to - tagsten faldt ned fra taget og landede på gågaden. Det må selvfølgelig ikke ske, og derfor har vi fået afspærret området under stedet og der er håndværkere på opgaven med at sikre tagstenene her tirsdag morgen, fortæller varehuschef i Føtex, Peter Lund Tørving.

Han glæder sig trods alt over, at tagstenen ikke ramte nogen mennesker på gågaden, da den faldt ned.

- Det skete lørdag i åbningstiden, hvor der stadig var kunder i butikken. Jeg så det ikke selv, men fik det fortalt, og vi er bare lykkelig for, at der ikke skete noget med nogen, siger Peter Lund Tørving.

Han tilføjer, at han forventer, at arbejdet med at sikre tagstenene vil være overstået i løbet af tirsdag eller onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce