Annonce
Danmark

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

At trodse negative forventninger er nærmest den største type sejr, man kan få i politik - det håb kan Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen klamre sig til op til valget i næste måned. Her er han på kommunalvalgkampsvisit i Varde med partiets lokale borgmesterkandidat, Mads Sørensen. Arkivfoto: Jacob Schultz

Hvis man piller de Venstre-blå kommuner i Jylland ud af danmarkskortet, vil der blot være en spraglet østat tilbage uden noget, der bare minder om et "fastland". Et Danmark uden Jylland, der stort set ville være reduceret til en rød ø lidt større end Fyn (det, der engang var Østjylland) og lidt spredte socialdemokratiske småøer i det, der engang var Nordjylland.

Geografisk set er de jyske Venstre-kommuner ikke bare Jyllands rygrad, de er Jyllands ryg.

Men aldrig har Venstres bundsolide akse været så udfordret som til dette kommunalvalg - hele syv (i øvrigt alle mandlige) Venstre-borgmestre genopstiller ikke denne gang (i hvert fald ikke for Venstre). Vi snakker om syv kommuner, der dækker mere end 6500 kvadratkilometer i Danmark, og syv kommuner, der i den grad er kerneland i partiet:

Annonce

Billund: Her bliver det farvel til Ib Kristensen, borgmester i de sidste 14 år (plus yderlige seks år i Grindsted inden kommunesammenlægningen).

Haderslev: Hele 32 år i lokalpolitik lader H.P. Geil bag sig - de sidste syv som borgmester.

Kolding: Engang en ret rød kommune, men fra 2010 har Jørn Pedersen forvandlet den til en solid Venstre-kommune efter næsten 50 års socialdemokratisk styre. Jørn Pedersen vil ikke længere, men havde egentlig set en glidende overgang for sig, hvor han i slutningen af perioden havde ladet borgmesterposten gå videre til sin foretrukne efterfølger, udvalgsformand Jakob Ville - så Venstre kunne gå til valg med en på en gang siddende og genopstillende borgmester. Men så kom Eva Kjer Hansen flyvende ind i kommunen fra sin plads i Folketinget (har dog været opstillet til netop Folketinget fra en Kolding-kreds i mange år) og nappede posten som spidskandidat fra Jakob Ville. Og så blev Jørn Pedersens plan forpurret.

Tønder: En vanvittig Venstre-historie i sig selv. Ved sidste valg blev Henrik Frandsen borgmester, efter den foregående, Laurids Rudebeck, døde pludseligt. Frandsen nåede dog blot at være V-borgmester indtil 2020, da et vanvittigt og for udenforstående komplet uforståeligt cirkus i den lokale partiforening resulterede i, at han blev kuppet som spidskandidat til dette valg. Så meldte Henrik Frandsen sig ud af partiet i vrede, dannede Tønder Listen sammen med halvdelen af kommunens andre venstrefolk, så nu er han i stedet borgmester for den liste, som han også genopstiller for.

Varde: Vi skal tilbage til før langhårsmoden i tresserne, for at Varde havde andet end en Venstre-borgmester. Erik Buhl har haft posten siden 2014, men nu siger han også stop.

Vejen: Her er det Egon Fræhr, der ikke genopstiller efter 14 år på borgmesterposten, hvortil man kan lægge fire år som borgmester i Brørup inden kommunesammenlægningen i 2007.

Herning: Den eneste af de syv kommuner i den jyske Venstre-ryg, hvor det er lykkes partiet at lave en glidende overgang fra den borgmester, der har siddet siden konstitueringen efter sidste valg. En af partiets mest centrale figurer de seneste 10-15 år, Lars Krarup, har sagt stop efter at have haft posten stort set hele sit voksenliv - siden 2002 - og forlod byrådet i august og overlod pladsen for bordenden til Dorthe West. Hun kan nu føre valgkamp som siddende borgmester, hvilket altid vil være en fordel. For nylig offentliggjorde TV/Midtvest så en meningsmåling fra Herning, der viste tilbagegang for Venstre på otte procentpoint - der er dog grund til at opfatte den meningsmåling mere faretruende for Venstre i landshovedkvarteret i Søllerød end i Herning, for selv med en tilbagegang i Herning på store otte procentpoint var den samlede opbakning til Venstre i kommunen stadig på hele 47,6 procent, og broderparten af den mistede andel gik til Konservative og Nye Borgerlige.

Nu er det jo ikke, fordi valget er tabt på forhånd for Venstre, fordi den siddende borgmester ikke genopstiller. Der er de fleste steder interessante kandidater, som har noget at have håbet i - med Herning som det mest åbenlyse eksempel.

I Varde forsøger Venstre at lade Erik Buhl efterfølge af den nu forhenværende minkavler Mads Sørensen, der ikke bare har erfaring som udvalgsformand, men også har benyttet sig af den synlighed, som nedlukningen af minkerhvervet gav ham. Til gengæld gav det ridser i lakken, da det kom frem, at han faktisk købte sig til at blive borgmesterkandidat ved at få meldt nye medlemmer, som fik sponsoreret en del af kontingentet, ind i partiet. Og sådan vandt han den afstemning på opstillingsmødet.

I Billund har Stephanie Storbank fra starten af valgperioden været kørt i stilling af den afgående borgmester, Ib Kristensen, og ligner den yngre og friskere profil, som Venstre har brug for. Hun skal dog kæmpe med, at det er et lokalt parti i tilbagegang, hun skal føre videre - 10 procentpoint mistede Venstre allerede ved sidste valg i Billund.

I Vejen har den nye kandidat, Morten Thorøe, nogle af de Venstre-markører, der betyder noget. Han kommer af jord og skovbrug, har læst skovbrugsvidenskab og arbejder med skovbrug og træindustri. Og så går han på jagt. Men overtager også her et parti i tilbagegang i en kommune, hvor Konservative ifølge nogle vurderinger er ved at få fat.

Frisk blod, nye ansigter, nogle af dem endda kvindelige. Men også et parti, der de fleste steder allerede er i en lokalt nedadgående tendens, der bliver forstærket af, at partiet på landsplan i den grad er bombet baglæns siden sidste folketingsvalg. Og med en formand, der kun blev formand, fordi netop det solide jyske bagland pressede ham ind i rollen.

Man skal have et løsagtigt forhold til penge, hvis man vil sætte et fornuftigt beløb på, at kommunalvalget ender godt for Venstre i Jylland. Og deri ligger faktisk det helt store potentiale for Jakob Ellemann-Jensen:

Kan han få noget som helst ud af dette, som bare nogenlunde troværdigt kan tolkes som en lille-bitte beskeden sejr til Venstre, kan konsekvenserne for gejsten og viljen til at kæmpe for projektet blive anseelige. Så kan kommunalvalget bliver der, troen på Ellemann endelig kommer til at slå rod. At trodse negative forventninger er nærmest den største type sejr, man kan få i politik.

Man skal have et løsagtigt forhold til penge, hvis man vil sætte et fornuftigt beløb på, at kommunalvalget ender godt for Venstre i Jylland.

Annonce
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Løvkvist: Nu går Mette Frederiksen benhårdt efter at klæde  Ellemann af inden valget

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce