Annonce
Vejle

Laaang kø: Lige nu skal vejlenserne vente fem dage på at blive testet for coronavirus

Avisen fik lov at komme indenfor, da testcentret forrige mandag åbnede i Vejle. Her er det overlæge og daglig leder Peter Ivan Andersen. Arkivfoto: Leif Baun
Det nye testcenter i Vejle og Region Syddanmark råder over for få test - og det skaber i øjeblikket lang ventetid.
Annonce

Vejle: "Ingen ledige tider denne dato".

Den besked møder man i stort omfang, hvis man vil coronatestes i Vejles testcenter.

Vejle Amts Folkeblad klikkede ind på coronaprover.dk tirsdag for at finde den førstkommende tid. Her stod det klart, at man må vente indtil søndag på at blive testet.

I skrivende stund er der to ledige tider klokken 8.25 og 8.40. Først mandag kan man mere frit vælge, hvornår på dagen man vil forbi Tysklandsvej 4A for at blive podet for virussen.

Hvorfor man i øjeblikket skal vente fem dage, har Kurt Espersen som koncerndirektør i Region Syddanmark en forklaring på.

- Vi er ramt af, at vi som alle andre regioner kun får tildelt en vis portion tests fra TestCenter Danmark. Det er klart, at når vi oplever at få for få i forhold til efterspørgslen, så vil det skabe en ventetid på at blive testet, siger Kurt Espersen.

Annonce

Må køre til Horsens

Han påpeger, at hvis man bliver lokaliseret som nær kontakt til en smittet, så skal man ikke vente flere dage på at blive testet. Så kan man komme til samme dag.

Ifølge koncerndirektøren råder regionen over 9000 test om dagen.

De bliver ligeligt fordelt ud til alle testcentrene. Flere andre oplever også længere ventetider, mens man enkelte steder kan komme til med det samme.

Det gælder også uden for regionen.


Det er selvfølgelig ikke det, vi vil, men det er en konsekvens af for få test. I øvrigt er vi også solidariske og hjælper på tværs af regioner. I Nordjylland skal 280.000 testes på ganske kort tid, og da frigav vi naturligvis nogle af vores test.

Kurt Espersen, koncerndirektør


Jeg kender flere fra Vejle, der er kørt til Horsens, fordi de der kunne blive testet dagen efter. Hvorfor er det tilfældet?

- Det handler om efterspørgslen på at blive testet de enkelte steder, forklarer Kurt Espersen.

Han henviser til, at testcentret i Vejle er nyt og har gjort det mere tilgængeligt for kommunens borgere at blive testet. Tidligere skulle de til Kolding.

- Jo lettere, det er, jo mere tilgængeligt, det er, des flere vil blive testet. Det er nok også det, vi ser her, siger koncerndirektøren.

Annonce

Udsigt til flere tests

Flere bliver testet, inden de skal til et arrangement. Det presser vel også. Bliver for mange unødigt testet?

- Man kan vel sige, at man ikke skal prioriteres højest, hvis man skal testes, fordi man eksempelvis skal til et sportsarrangement. Men strategien er jo, at alle skal testes, hvis de ønsker det.

Når man skal vente i fem dage på en test, har det ofte store konsekvenser - eksempelvis for ens privatliv og arbejdsplads. Er det godt nok?

- Det er selvfølgelig ikke det, vi vil, men det er en konsekvens af for få test. I øvrigt er vi også solidariske og hjælper på tværs af regioner. I Nordjylland skal 280.000 testes på ganske kort tid, og da frigav vi naturligvis nogle af vores test.

- Heldigvis har vi udsigt til flere test. Hen mod jul skulle regionen gerne råde over 16.000 test, fortæller koncerndirektør Kurt Espersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce