Annonce
Give

Lad det gro-projektet fylder fem år: Nu er institutionerne ved at være kittet sammen

Ikke alle børnene kunne holde øjenen lukket, da de skulle have smagsprøver på deres teskeer. Men også de med lukkede øjne kunne gætte, at det var ketchup, de fik i munden. Foto: Børge Larsen

"Lad det gro" projektet fejrer sit fem års jubilæum med stor fremgang og masser af tilfredshed. Børn og gamle nyder hinandens selskab og trives sammen.

Annonce

Give: Hele denne uge har der været ekstra meget liv på institutionerne i den sydlige del af byen.

Især Agerholm og Kastaniehaven har haft ekstra mange inden for dørene, for det er på de to steder, de fælles aktiviteter især har udspillet sig. Aktiviteter har der været mange af i "Lad det gro" ugen, som det fælles projekt i uge 41 hedder.

Det er femte år i træk, hvor Søndermarkens Børnehus, Børnegården Søndervang, Labora, bofællesskaberne, Kastaniehaven og Firkløverskolen Give prøver at udnytte deres forskelligheder til fælles succes. "Samskabelsesugen" kalder de det også.

Torsdag var der fuld gang i og omkring Kastaniehaven. Her var der arrangeret et lille "løb" med en række poster med forskellige udfordringer. Løbet foregik i et tempo, der var helt afpasset efter deltagernes mobilitet.

Der var heller ikke nogen bestemt rækkefølge, man skulle besøge de enkelte poster i.

Løbet var, som langt det meste af institutionernes fælles aktiviteter, styret af deltagerne lyst og interesse. Det er det, der i sportens verden hedder dagsformen.

Det bærer lønnen i sig selv, når det lykkes så godt, som det gør i disse dage. Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg ser, hvordan alle aldersgruppe nyder hinandens selskab. De trives simpelthen med det.

Emma Winther, centerleder Kastaniehaven
Antallet af "tætte forbiere" var næsten lige så højt som antallet af fuldtræffere, da deltagerne forsøgte at ramme plet med forskellige former for kasteskyts. Foto: Børge Larsen
Annonce

Smag og behag

Flødebollekastemaskinen er et sikkert hit hos børnene. De mindste af dem sprang dog maskinen over og gik direkte til godbidderne.

Også ved en anden af posterne kunne man få motioneret sine smagsløg. Her var en lang række faste og flydende spiselige ting delt og smagsprøverne kunne nydes, uden deltagerne på forhånd anede, hvad de skulle smage. For at gøre blindsmagningen helt troværdig, skulle man i nogle tilfælde også lukke øjnene, når man fik smagsprøver på sin teske.

Følesanserne blev aktiveret ved en post, hvor man skulle stikke en hånd ned i en sort plastpose. Her kunne man møde noget fast, noget blødt eller noget mere levende og slimet. Men fælles for alle poserne var, at de ikke indeholdt noget levende og at det var aldeles ufarligt.

Det var rækken af poster med motoriske øvelser også. Her gjaldt det mest om at udfordre sig selv, når der skulle kastets med ringe af reb, ærteposer, vandflasker eller gummistøvler.

Der var masser af muligheder for aktiviteter, både hver for sig og på tværs af aldersskellene.

Annonce

Syng dig tryg

Ugen har også budt på æblemostfremstilling og bål med sang på Agerholm. Tirsdag var der mulighed for hestevognskørsel fra Kastaniehaven og rundt til de andre institutioner.

Onsdag stod i sangens tegn.

- Vores gruppe "Sommerfuglene" var på Kastaniehaven og sang sammen med beboerne i en hel time. Det var ikke blot børnesange, men også højskolesange. Det var fantastisk at se, hvordan de nød det og fandt hvile og tryghed i det, fortæller Else Damgaard Sørensen fra Børnegården Søndervang.

I det hele taget er "Lad det gro" samarbejdet nu ved at være kittet godt sammen. Firkløverskolen er ikke dog ikke helt så aktive i samarbejdet endnu.

- Men det regner vi med kommer og det vil simpelthen fuldende projektet, når alle klassetrinene kommer med, siger Emma Winther fra Kastaniehaven.

Hun kunne fredag igen glæde sig over masser af aktiviteter og børn, der løb orienteringsløb på plejecenteret.

Vejeret var med deltagerne og mange af beboerne var rykket ud for at nyde børnenes anstrengelser, det gode vejr og resterne af fadøllet fra plejecenterets oktoberfest tidligere på måneden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce