Annonce
Alarm 112

Lagt i håndjern: Kokainpåvirket mand kørte rundt i efterlyst bil

En kokainpåvirket bilist blev stoppet på en tankstation i Holbæk. Han måtte lægges i håndjern ved anholdelsen. Bilen, han kørte i, var stjålet i forbindelse med et indbrud i Thyregod. Arkivfoto: Johan Gadegaard
En bil, der blev stjålet onsdag i Thyregod, blev sent torsdag fundet i Holbæk. Ting i bilen kan stamme fra indbruddet i Thyregod.
Annonce

Thyregod: En VW Polo, som Sydøstjyllands Politi efterlyste torsdag, er fundet. Det bekræfter vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Midt- og Vestsjællands Politi fortæller i en pressemeddelelse, hvordan det gik til:

"Klokken 23.55 (torsdag, red.) bemærkede en politipatrulje en bil ved tankstationen på Roskildevej i Holbæk, som de ønskede at kontrollere. Bilen holdt ved benzinstanderen og bag rattet sad en 37-årig mand uden fast bopæl i Holbæk."

"Han kunne ikke fremvise et kørekort, da betjentene spurgte, idet aldrig havde taget et kørekort. Han var desuden frakendt førerretten på grund af tidligere sager om narkokørsel."

Annonce

Blev lagt i håndjern

Politiet skriver videre:

"Bilen viste sig at være stjålet i forbindelse med et villaindbrud i Give i Jylland natten forinden, så den 37-årige, en 26-årig mand fra Holbæk og 29-årig mand fra Jyderup, der var med som passagerer blev anholdt, mens politiet undersøgte sagen."

"Den 37-årige var desuden påvirket af kokain, så han blev foruden sigtelsen for kørsel i frakendelsestiden og sigtet for narkokørsel. Den 37-årige var højtråbende og udadreagerende, så han blev lagt i håndjern sat ind i patruljebilen."


Den 37-årige var desuden påvirket af kokain, så han blev foruden sigtelsen for kørsel i frakendelsestiden og sigtet for narkokørsel. Den 37-årige var højtråbende og udadreagerende, så han blev lagt i håndjern sat ind i patruljebilen.

Midt- og Vestsjællands Politi


"De to passagerer blev løsladt efter afhøringen, da politiet ikke skønnede, at de var indblandet i brugstyveriet af bilen. Den 37-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev taget med til politistationen til afhøring. Politiet kontaktede ejeren af den stjålne bil, som ville hente den snarest. I bilen blev ved ransagning fundet ting, som kunne stamme fra indbruddet i Give. Midt- og Vestsjællands politiet undersøger nu tyverisagen i samarbejde med Sydøstjyllands Politi for at afklare, om den 37-årige skal overdrages til den jyske kreds i deres sag om indbrud."

Annonce

Mange ting stjålet

Indbruddet i Thyregod skete ifølge Sydøstjyllands Politi mellem klokken 02.30 og 03.30 natten til torsdag.

Blandt det stjålne var et 55 tommer fladskærms-tv, en mobiltelefon, træfigurer formet som to fugle og en abe, spiritus, sølvkande, sølvtøj og en blå taske indeholdende en bilnøgle, der blev brugt til den nu genfundne bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

VB spillede uafgjort med Horsens: Resultatet godkendt, men indsatsen haltede

Annonce