Annonce
Billund

Lalandia intensiverer rengøringen

Der bliver gjort ekstra rent i Lalandia. Arkivfoto

Billund: Lalandia Billund har som alle andre steder, hvor mange mennesker er samlet, gjort forskellige tiltag for at dæmme op for spredning af coronavirus.

Sundhedsstyrelsens plakater, der opfordrer til at øge hygiejnen med bl.a. håndsprit og øget hensyn ved nys og host hænger flere steder i forlystelsescentret. Opfordringen går på at beskytte både en selv og andre mod smitte generelt, forkølelse, influenza og coronavirus. Der er også flere muligheder for at afspritte hænder.

Desuden er rengøringen intensiveret, især der, hvor der er mange, der kommer og går. Toiletter, dørhåndtag, gelændere får derfor en ekstra omgang.

På Lalandia Billunds hjemmeside fremgår det, at Lalandia Billund følger anbefalinger fra relevante myndigheder og løbende er i kontakt med myndighederne.

Det betyder, at gæster, som ikke er påvirket af rejserestriktioner, er velkomne i Lalandia.

Avisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra direktør Jan Harrit.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Politiet kom først og slukkede kælderbrand

Annonce