Annonce
Erhverv

Landmand fra Højen lader sine køer græsse på usædvanlig vis: Skaber klimavenlige bøffer

- Hvis man giver gødning, overtager man mirkobioglogiens liv. Man fodrer planterne, og så dør mikrobiologien. Du kan avle og dyrke fantastiske udbytter ved at gøde. Men hvis du vender den rundt, så kan naturens mikrobiologi faktisk selv helt uden tilsat gødning, siger Michael Kjerkegaard, der driver det økologiske landbrug Eskelyst i Højen. Foto: Mette Mørk
I Højen praktiserer den økologiske landmand Michael Kjerkegaard en særlig græsningsmetode. En metode han mener kan bane vejen for produtionen af klimavenlige røde bøffer.
Annonce

Højen: "Kom sååå".

Det er alt, hvad landmand Michael Kjerkegaard behøver at kalde til sine herefordkvæg, før de standser op med at gumle på græs og traver hen imod ham. Ordene "kom så" er lyden af grønnere græs på den anden side.

Michael Kjerkegaards 150 økologiske kødkvæg flyttes nemlig til en ny mark hver dag eller hver tredje dag. Græsset får ro til at gro og komme sig. Efter 30 dage ender kvæget igen på den første mark, de forlod, og så begynder rotationen forfra.

- Når græsset får lov at vokse og slå dybe rødder, kan det klare sig helt uden tilsat gødning. Når det heller ikke bliver pløjet, kommer der mere liv i jorden, og det bliver mikrobiologien fra planters forrådnelse og dyrs afføring, der skaber den gødning, planterne skal bruge, siger Michael Kjerkegaard, der driver økolandbruget kaldet Eskelyst.

Metoden kaldes for "holistisk afgræsning".

Landmanden fra Højen er blandt de få danske landmænd, der praktiserer metoden. Køerne går ude hele året rundt og lever af det græs, de står på. Modsat mange konventionelle køer, der rykker ind i staldene om vinteren og får produceret mad.

Michaels kvæg får græs uden kunstgødning og pesticider. I perioder med hårde vintre supplerer Michael Kjerkegaard med hø i fodringen. Men det er så også det.

Med denne form for landbrug ejer Michael Kjerkegaard hverken dyre maskiner eller store stalde. Hvilket gør de økologiske kødkvæg til en god forretning. For de passer stort set sig selv. Og det kræver heller ikke mere plads, siger han, da marken deles op i 30 mindre folde.

- Hvis køerne fik lov til at gå på hele arealet, ville de æde alt det gode græs, og jorden vil blive ringere og ringere. Til sidst må man pløje og så om, siger han.

Michael Kjerkegaard

Michael Kjerkegaard er uddannet landmand og driver både naturpleje og kødproduktion i Vejle Ådal.

Han har dyrket holistisk siden 2009.

Han er desuden formand for den danske forening for holistisk afgræsning, der blev dannet sidste år.

Kjerkegaard har omkring 150 får, 150 hereford kvæg og 25 søer i landbruget kaldet Eskelyst, der ligger på Ryttervej i Højen.

Annonce

Efterligner bisonokserne

Da Michael Kjerkegaard blev færdiguddannet landmand i 1989, vidste han intet om økologiske dyrkningsmetoder. Han lærte ikke om det på landbrughøjskolen.

Her lærte de om, at planterne skulle gødes frem for jorden. Michael Kjerkegaard arbejdede i mange år inden for det konventionelle landbrug, og det var lidt af en tilfældighed, at han endte som økolog.

- Da vi overtog mine forældres ejendom, ville vi bare have nogle får til at græsse. Da vi alligevel ikke ville drive det som landbrug, kunne vi lige så godt være økologiske. Men efterhånden fandt jeg ud af, hvor enormt dejligt, det er ikke at skulle ud med sprøjten for at gøde, fortæller han.

Hobbyfår voksede til en virksomhed. Efter nogle år begyndte han at søge mere viden, for der var noget, som ikke stemte.

- Landbruget havde en relativ stor omsætning, men der var ikke mange penge tilbage til løn. Jeg tænkte, jorden må da kunne noget selv. Og så opdagede jeg denne metode, hvor man arbejder med naturen, siger han.

Michael Kjerkegaard tog derefter på et kursus til USA, hvor han lærte, hvordan kvæg kan græsse og give plads til planter og insekter.

På kurset var det bisonokser, kursisterne tog ved lære af.

- Bison har i tusinder af år græsset på denne måde. De kæmpe flokke kommer ind på et areal, hvor de både spiser og tramper en masse græs ned. Derefter går de videre til et nyt sted. I den tid får græsset lov til at blive langt igen, og senere vender de tilbage, fortæller han.

Som et andet led har han plantet levende hegn i form af brombærbuske, æbletræer og hyld inde i marken. Det skal tælle med i klimaregnskabet.

Annonce

En hellig ko?

Michael Kjerkegaard mener, at græsningsmetoden kan bane vejen for klimavenlige røde bøffer. Oksekød er i klimadebatten udskældt for at udlede for mange drivhusgasser og dermed skade klimaet. Og selv økologiske køer prutter og bøvser drivhusgassen metan.

Men Michael Kjerkegaard siger ligefrem, at den særlige græsningsmetode er CO2-neutral.

- Gennem Økologisk Landsforening har vi fået udarbejdet en klimahandlingsplan, og vi har regnet på, at med holistisk græsning kombineret med levende hegn binder vi lige så meget kulstof, som køerne bøvser og prutter, siger han.

Det stiller en række forskere sig dog skeptisk over for. Kjerkegaard medgiver også, at der mangler dokumentation. Han arbejder derfor gennem den nystiftede interesseorganisation Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (Hopla), som han er formand for, for et forskningsprojekt med Seges og Aarhus Universitet.

Et egentlig forsøg og bevilling er dog ikke på plads endnu.

- Vi vil gerne føre bevis for, at vi er CO-neutral, for rødt oksekød er jo til stor debat. Det kunne være helt vildt, hvis vi kunne finde en driftsform, der ikke belaster CO2-regnskabet, siger han.

Holistisk afgræsning

Med holistisk afgræsning også kaldet for intensiv rotationsafgræsning er formålet at udnytte planters fotosyntese.

Markerne opdeles i mange små folde, som afgræsses med dyr i kort tid.

Herefter får græsset fred til at lave fotosyntese i 25-60 dage, inden dyrene igen vender tilbage og afgræsser det.

Ifølge Økologisk Landsforening bliver jorden mere frugtbar og bedre til at holde på vand, når planterne får ro til at udvikle et større rodnet.

Kilde: Økologisk Landsforening

Annonce

En svær omstilling

Der er omkring 100 heltidslandmænd i Danmark, der praktiserer metoden ifølge Michael Kjerkegaard. Til sammenligning findes der næsten 9000 heltidslandmænd i konventionelt landbrug ifølge Danmarks Statistik.

Hvis der er både god økonomi og efter sigende mindre klimabelastning med holistisk afgræsning - hvorfor gør flere ikke som landmanden fra Højen?

Selvom Michael Kjerkegaard er stor fortaler for metoden og økologi, kan han sagtens forstå, hvorfor sådan en omstilling kan være svær.

- Når man er uddannet inden for en gren, sat sig fast på den og har investeret i det med maskiner og stalde, som skal afskrives, kan du jo ikke bare stoppe det. Desuden ved man, at der er lavere udbytte ved økologi, men med konventionelt ved man nogenlunde, hvad man får. Jeg tror derfor, at der er mange, som er bange for at tage springet på grund af usikkerheden, siger han.

Ligesom det er en balancegang med ikke at oversvømme markedet med økologiske produkter, for så styrtdykker priserne. Men lige så stille år efter år køber forbrugerne mere økologi, hvilket får efterspørgslen til at stige.

- Og så er der grundlag for, at flere landmænd kan lægge om til økologi og holistisk afgræsning, siger Michael Kjerkegaard.

I skoven har Michael Kjerkegaard sat presning op til ly, og ellers er der en lille stald, til hvis nogen bliver syge. Foto: Mette Mørk
På det økologiske landbrug Eskelyst går dyrene ude året rundt. Om sommeren er det på åbne marker og om vinteren i granskoven. Foto: Mette Mørk
Kødkvægsproducent Michael Kjerkegaard vil med holistisk afgræsning producere kød i pagt med naturen. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce