Vejle Kommune: Fra natur til landbrugsjord og tilbage igen til natur.
Flere steder i kommunen arbejder man med at omlægge landbrugsjord til natur. Det sker blandt andet i Vejle Ådal ved Vingsted og ved Skibet. Hele Spjarupgård, der ligger i Vejle Ådal mellem Egtved og Billund, er ved at blive omlagt. Det drejer sig om cirka 140 hektar.
- Vi har to hovedudfordringer i Danmark. Det ene er, at vi har meget lidt natur. For det andet så ligger de arealer meget spredt og fragmenteret. Det her er et forsøg på at fylde nogle huller ud for at gøre naturen mere sammenhængende og robust, siger Bo Levesen, der er biolog ved Vejle Kommune.
Projektet er et samarbejde mellem Vejle Kommune, Den Danske Naturfond og gårdejer Michael Rosengreen Lund. Det er stadig Michael Rosengreen Lunds jord, men han må hverken pløje, sprede gylle eller dræne markerne for vand. Kommunen og Den Danske Naturfond har købt ploven af - altså landbrugsretten til Spjarupgård.
Plads til vildt
Landmanden må dog gerne lade store dyr græsse på arealerne. Faktisk mere end gerne. På mange måde forsøger man at efterligne de store dyr, som græsser på savannen i Afrika.
- Græsning er hovedforudsætningen for, at vi kan skabe overdrev. De store dyr som køer og heste skaber såbede, når de tramper rundt på jorden. De holder også græsset i skak, så de her dejlige, vilde blomster kan skyde op, siger Bo Levesen.
De vilde planter klarer sig bedst i sandet og næringsfattig jord, som overdrev er kendetegnet ved. Det er jorden ved Spjarupgård, og der er derfor ifølge Bo Levesen gode forudsætninger for at skabe overdrev. På overdrev lever blandt andet padder, sjældne blomster og en betydelig del af Danmarks cirka 18.000 insektarter.
- Næst efter urørt skov er overdrev den naturtype med mest mangfoldighed i arter, siger Bo Levesen.
Hvor naturligt er det, at I skubber det i gang?
- Det er ret naturligt, fordi vi lader naturen komme af sig selv. Vi giver den bare bedre forudsætninger. På Spjarupgård har vi over sommeren haft grise til at gå. Med deres tryner har de skubbet jord, sten rundt og brudt den jævne dyrkningsflade. De skaber nye levesteder.
Bo LevesenVi producerer natur. I stedet for at gøre markerne gode til kartofler, gør vi markerne gode til vilde sommerfugle, blomster og urter.
Gør en forskel
Projektet på Spjarupgård begyndte i 2017. I løbet af de tre år har naturen allerede udviklet sig i en bedre retning ifølge Bo Levesen.
- I sommeren bemærkede jeg urten bakkenellike, som var vandret op på dét, som tidligere var en græsmark. Det var meget skægt at se. Sådan er der mange små tegn på, at de vilde planter breder sig, siger Bo Levesen.
Det kræver dog, at arealerne bliver afgræsset, ligesom planterne allerede skal vokse i området, så frø kan brede sig, forklarer han.
Og så kræver natur plads. Masser af plads.
- Hver gang du tidobler naturareal, så fordobler du dit artsantal i området, siger Bo Levesen.
Overdrev i Danmark
Overdrev også kaldet græsland er kendetegnet ved at være rig på forskellige arter.
Jordbunden er tør, og den er typisk fattig på næringsstoffer.
Græsland var for blot hundrede år siden en af Danmarks almindeligste naturtyper.
Efter landbruget intensiverede brugen af kunstgødning og husdyrsproduktion, er jorden blevet mere næringsrig.
Arealet af alle lysåbne naturtyper er faldet kraftigt.
I 1992 kortlagde amterne det samlede areal af overdrev i Danmark og nåede frem til, at de udgjorde 0,6 procent af Danmarks areal.
