Annonce
Sport

Landshold skal leve totalt isoleret ved dansk håndbold-EM

De danske håndboldkvinder spiller deres første kamp ved håndbold-EM på hjemmebane fredag den 4. december. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
EHF har tirsdag offentliggjort sine strenge coronaprotokoller ved den forestående EM-slutrunde i Danmark.
Annonce

De danske håndboldkvinder kommer til at se en del til hinanden - og ikke til særlig mange andre - de kommende uger.

De skal nemlig leve i total isolation ved håndbold-EM, der skydes i gang den 3. december i de jyske byer Herning og Kolding.

Det fremgår af Det Europæiske Håndboldforbunds (EHF) coronaprotokoller.

- Landsholdene kommer til at leve i en totalt isoleret boble uden adgang til omverdenen. Deres liv vil i de næste tre uger være begrænset til den røde zone på deres hotel og på banen, skriver EHF tirsdag på sin hjemmeside.

Den forestående slutrunde har været præget af stor usikkerhed.

Først blev Frederikshavn droppet som værtsby på grund af nordjyske coronarestriktioner, og senere måtte også norske Trondheim trække sig.

I stedet skal Kolding nu være vært for mesterskabet sammen med Herning.

Af EHF's coronaretningslinjer fremgår det blandt andet også, at mål og sæder sprittes af på kampdagene. Alle skal også hyppigt testes for coronavirus.

- Usædvanlige tider kræver usædvanlige tiltag. For at sikre at et sikkert og sundt mesterskab kan finde sted, har vores arrangører sammen med de danske myndigheder vendt hver en sten for at sikre at alle - spillere såvel som gulvtørrere - er sikre, siger EHF-præsident Michael Wiederer.

- Det er vores mål at skabe et sikkert miljø, som atleterne kan præstere i på en afslappet måde, lyder det på EHF's hjemmeside.

Danmark spiller sin første kamp fredag klokken 20.30 mod Slovenien.

/ritzau/

EHF''s coronaprotokoller ved håndbold-EM i Danmark
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Annonce