Annonce
Trekantområdet

Et fuldstændig grotesk scenarie: 50-årig far dømt for at voldtage datter på sin egen bryllupsnat

Der er nu sat punktum for sagen, der har vakt opsigt. Ikke kun fordi manden nu er dømt for at voldtage sin egen datter, men også fordi episoden er sket på mandens egen bryllupsnat på en herregård ved i Kolding sidste år i august. Arkivfoto: Torben Glyum
Det endte præcis som i byretten, da landsretten skulle vurdere en voldtægtssag fra Kolding. En 50 årig mand fik 2 1/2 års fængsel for at voldtage sin egen datter. Det skete på mandens egen bryllupsnat. En grotesk sag, mener senioranklager Jesper Rubow.

Landsret: En 50-årig mand er fortsat varetægtsfænglset og skal i alt afsone 2 1/2 års fængsel for at have voldtaget sin egen datter. Det fastslog landsretten onsdag middag. Et par af dommerne ønskede at hæve straffen, men flertallet valgte altså at følge dommen fra byretten.

Dermed er der sat punktum for sagen, der har vakt opsigt. Ikke kun fordi manden nu er dømt for at voldtage sin egen datter, men også fordi episoden er sket på mandens egen bryllupsnat på en herregård ved Kolding sidste år i august.

- Det er en rigtig dom, mener senioranklager Jesper Rubow og uddyber:

- Det er et fuldstændig grotesk scenarie, at man kan blive voldtaget af sin egen far til farens bryllup og i bryllupssuiten. Jeg har haft mange sædelighedssager, men jeg har ikke haft en med det scenarie. Det er meget usædvanligt.

Den dømte er en mand fra Fredericia.

Annonce

Afgørende sms-dialog

Der var ikke adgang for pressen til afhøringen af datteren, men Jesper Rubow forklarer, at den har været helt afgørende for dommen.

- Det afgørende er, at man tror på datterens forklaring. Hele tiltalen er bygget op på hendes forklaring, ellers var der ingen sag. I min procedure lægger jeg vægt på, at hun meget detaljeret kan forklare, hvad der er sket og i hvilken rækkefølge.

Retten lagde også vægt på den sms-udveksling, der efterfølgende var mellem far og datter. Den første sms blev efter brylluppet sendt af datteren, som skrev, at hun ikke ønskede kontakt længere med faren. I sms'en stod blandt andet:

"Det, du har udsat mig for, kan jeg ikke acceptere. Jeg bad dig pænt om at stoppe, du fortsatte. Jeg råbte af dig, du forsatte. Jeg skubbede dig væk, du fortsatte. Jeg slog dig, du fortsatte."

Denne sms blev besvaret af faren med blandt andet en undskyldning. Senioranklager Jesper Rubow kan ikke læse hans sms som andet end en tilståelse, hvilket han også gjorde klart i sin procedure.

- Datteren skriver ikke noget direkte om seksuelle overgreb i sin sms, men han svarer straks med at sige undskyld, og at han troede, det var en anden. Det er jo en grotesk reaktion, når der ikke der ikke stod noget direkte om et overgreb i hendes sms. Derfor kan jeg ikke se det anderledes, at han godt ved, hvad der er sket, siger senioranklager Jesper Rubow.

Før brylluppet sidste år havde far og datter ikke haft kontakt i knap 20 år. Kontakten var først blevet etableret igen i julen 2017.

Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nul østers-status til lokale gourmet-kokke

Annonce