Annonce
112

Landsretten slår fast: Voldtægtsforbryder skal udvises, selvom han har en lille datter i Danmark

Den 30-årige fik ikke noget ud af at anke sin byretsdom til Vestre Landsret. Anklagemyndigheden havde anket til skærpelse af dommen på tre og et halvt års fængsel, men dommen blev stadfæstet. Arkivfoto: Ludvig Dittmar
En 30-årig pizzeria-ejer er blevet dømt for grov vold, voldtægt og frihedsberøvelse. Han forsøgte ellers at overbevise landsretten om, at hans ekskæreste havde opdigtet hele historien som hævn for utroskab. Ud over tre og et halvt år fængsel udvises han til Irak.

Vejle/Kolding: Den 30-årige Iskkanja Omar Maref fik forleden i Vestre Landsret i Kolding stadfæstet en dom på tre og et halvt års for voldtægt, grov vold og frihedsberøvelse.

Dommerne fastholdt desuden byrettens beslutning om, at Iskkanja Omar Maref skal udvises til Irak efter endt afsoning.

Det sker med den tilføjelse, at han får indrejseforbud i 12 år, så udvisningen er ikke gældende for bestandig.

Den 30-årige pizzeria-ejer havde ellers appelleret til frifindelse eller formildelse af straffen, og særligt udvisningen talte hans forsvarer imod. Han henviste til, at den dømte har en datter på tre år, som bor hos sin mor.

Det blev oplyst i retten, at manden har samvær med datteren en gang om ugen.

- Jeg ved ikke, hvorfor min ekskæreste har fundet på den historie om, at jeg skulle have slået og truet hende. Men efter at jeg i december sidste år var ærlig og fortalte hende, at jeg havde været hende utro og havde fået herpes på kønsdelene, blev hun vred og sagde, at hun ville ødelægge mit liv, forklarede den 30-årige i retten.

Han antydede dermed, at den noget yngre kæreste forsøgte at hænge ham op på et overfald, han aldrig havde begået.

Annonce

Han virkede psykotisk

Den dømte forklarede ekskærestens blå mærker og blodudtrækninger i øjnene med, at hun selv var gået i byen en aften uden ham. Hun kom hjem med mærkerne, men ville ikke fortælle ham, hvad der var sket, og hun ville ifølge ham heller ikke melde sagen til politiet.

Kvinden, der på gerningstidspunktet havde været kæreste med den 30-årige i et halvt års tid, forklarede modsat, at hendes kæreste var ude i et misbrug af kokain og alkohol, der fik ham til at gå amok. Han virkede ifølge hende psykotisk, og hun var bange for ham.

Den første episode fandt ifølge ofret sted 1. december 2018. Her overfaldt kæresten hende, trak hendes hoved bagover, holdt en køkkenkniv mod hendes hals og truede med at slå hende ihjel, hvis hun forlod ham, hvorefter han voldtog hende gentagne gange.

Pigen flyttede derefter ud af den dømtes lejlighed i Vejle og forsøgte flere gange at slå op med ham via sms-beskeder. En af dem lød: "Min familie frygter, at du bliver min død, hvis vi finder sammen igen."

Er tidligere straffet

Hun indvilgede dog i at mødes med ham igen, og derfor opsøgte han hende på hendes tilflugtssted i Billund 20. december.

Her truede han hende igen og sagde, at de ikke begge ville forlade lejligheden i live, hvis hun stak af. Hun blev derpå tvunget med tilbage til Vejle.

Næste dag kontaktede pigen politiet, og parret blev stoppet på hjørnet af Vedelsgade og Nyboesgade samme formiddag. Den 30-årige har siddet indespærret siden. Først efter et grundlovsforhør. Og siden efter dommen, der faldt i byretten i april i år.

Det kom frem i retten, at den 30-årige tidligere er dømt for blandt andet vold og frihedsberøvelse. Overfaldet på ekskæresten fandt sted indenfor prøveperioden fra hans tidligere dom i 2016. Dermed omfatter landsretsdommen også en reststraf på 103 dage fra den gamle dom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce