Annonce
Sport

Landstræner går imod storsponsor: Hjulmand mener bettingreklamer skal forbydes

Landstræner Kasper Hjulmand er ikke fan af bettingreklamer, fortæller han i Radio4's sportsprogram Fremkaldt. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kasper Hjulmand beretter for første gang åbent om sin holdning til betting og bettingreklamer. Og landstræneren er ikke positivt stemt - heller ikke selvom Danske Spil er storsponsor for det danske fodboldlandshold.
Annonce

Den danske landstræner i fodbold, Kasper Hjulmand, er ikke fan af bettingreklamer, som han ikke mener, gør noget godt for danske børn og unge.

Det fortæller han til Claus Elgaard i Radio4's sportsprogram Fremkaldt.

- Jeg kan jo komme med utallige historier om spillere, som jeg har haft, og som jeg har kendt. Hvis man taler med Center for Ludomani, så siger man, at udbredelsen blandt unge fodboldspillere er større.

- Jeg tror, det er gange ti i forhold til ludomani. Jeg synes bestemt ikke, det er noget, vores børn og unge skal se for meget på. Så nej, jeg synes, der er en problematik i forhold til spiludbydere og vores sport, siger landstræneren blandt andet i programmet.

Annonce

- Det er min holdning

En melding, der vækker opsigt, fordi det danske fodboldlandshold har Danske Spil som storsponsor. Det holder dog ikke landstræneren tilbage fra at sige sin mening.

- Alle, der kender mig, ved godt, at det er min holdning. Det er ikke noget, jeg har tænkt dybere over, men jeg kommer altid til at stå ved det, jeg mener, og jeg kan jo godt have min personlige holdning til tingene, svarer han på Claus Elgaards spørgsmål om, hvorvidt han ikke risikerer at få øretæver for sin holdning til bettingfirmaer og bettingreklamer.

Hør interviewet her:

Tirsdag fortsatte debatten på Radio4 Morgen, hvor skatteordfører Troels Ravn (S) svarede på, hvorfor regeringen ikke vil forbyde spilreklamer. Lyt til indslaget herunder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

VB siger farvel til forsvarsspiller

Vejle

Smittetrykket ligger stabilt i Vejle: Det ser værre ud på den anden side af kommunegrænsen

Annonce