Annonce
Vejle

Langfingrede tyveknægte løb med fladskærm

Arkivfoto: Michael Bager

Vejle/Jelling: Tyveknægtene har denne weekend igen haft lidt at se til. I et kontor på Karen Blixens Vej i Vejle Nord var der mellem fredag klokken 13 og mandag klokken 07.10 ubudne gæster. Et større fladskærms-tv er forsvundet fra stedet.

På Linkager i Jelling har der ligeledes været indbrud. Her er man kommet ind gennem en terrassedør natten til søndag mellem 02.15 og 08.20. Man var kommet ind ved at bryde døren op med et koben. Der er endnu intet overblik over, hvad der mangler.

En personbil blev i weekenden også ramt af indbrud. Det skete på Niels Finsensvej mellem søndag klokken 20.30 og mandag klokken 07.15. Her har man smadret en rude i venstre side af personbilen, og herefter gennemrodet den. Det vides endnu ikke, om der blev stjålet noget, oplyser vicepolitiinspektør fra Sydøstjyllands Politi Mikkel Ross.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Nul østers-status til lokale gourmet-kokke

Annonce