Annonce
Hedensted

Lastbil og personbil er kollideret: Kvinde fløjet til Odense i kritisk tilstand

Foto: Local Eyes
Bilist var ukontaktbar, efter hun overså vigepligt på Viborg Hovedvej i Tørring og blev påkørt af lastbil.
Annonce

Tørring: En 42-årig kvinde fra Vejle blev fløjet akut med lægehelikopter til Odense Universitetshospital, da hun onsdag kl. 13.27 i sin personbil kolliderede med en lastbil på Viborg Hovedvej i Tørring.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte hun fra Sønderleddet ud over sin ubetingede vigepligt, hvorefter en lastbil fra nordlig retning ikke kunne undgå at ramme hende.

Kvinden var efter sammenstødet ukontaktbar og i kritisk tilstand, mens en passager i bilen - en 71-årig vejlenser - kunne nøjes med en tur forbi skadestuen. Den 70-årige lastbilchauffør slap fra ulykken uden skrammer.

Politiet havde torsdag morgen intet nyt om kvindens tilstand.

Ulykken medførte, at Viborg Hovedvej blev lukket i begge retninger, men blev genåbnet lidt efter kl. 15.

Opdateret: Oprindeligt fremgik det af artiklen, at kvinden var fløjet til Skejby. Hun blev retteligt fløjet til Odense. Ligeledes er artiklen opdateret med alder og bopæl på de involverede.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Hedensted For abonnenter

Fokus på flid og tillid: Martin vil bygge forretningsimperium på barndommens grundsten

Annonce