Annonce
Vejle

Lavbundsjord - landbrugets problembarn - står for 10 procent af CO2-udledningen i Danmark

 Lavtliggende og CO2-forurenende jorde skal tages ud af produktion, hvis Danmark skal nå i mål med at reducere CO2-udledningen. De såkaldte lavbundsjorde tegner sig for 10 procent af den samlede CO2-udledning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Professor: - Ingen vej udenom at oversvømme lavtliggende landbrugsjord, hvis vi skal nå CO2-målene i 2030.
Annonce

Vejle: Det er ikke til at se det, når kornet står højt, fuglene synger og solen skinner, men lavtliggende landbrugsjorde er blandt de værste CO2-udledere i Danmark.

- Lavbundsjorde tegner sig for 10 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Det kan man ikke bare ignorere, når der samtidigt er vedtaget en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, siger professor i klimaforandringer og jordbrug, Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.

Han peger på, at hvis ikke problemet med de såkaldte lavbundsjorde bliver løst, kommer andre områder til at holde for, hvis målet om en 70 procent CO2-reduktion skal nås.

70 procents reduktion

I 2030 skal Danmarks udledning af CO2 være faldet med 70 procent i forhold til udledningen i 1990.

I 1990 var Danmarks CO2-udledning på 74,1 millioner ton.

Det tal skal i 2030 være bragt ned på 22,2 millioner ton.

Ifølge de seneste opgørelser var Danmarks udledning i 2018 på 54,8 millioner ton CO2.

- Vi er nødt til at gøre noget ved lavbundsjordene. Gør vi ikke det, skal der gøres tilsvarende mere på andre områder for at nå reduktionsmålet, og det er ikke realistisk, siger Jørgen E. Olesen.

Annonce

Problem med fosfor

Den oplagte løsning vil være at stoppe dræningen af lavbundsjorde og lade dem blive oversvømmede, men det er ikke uden omkostninger for det øvrige miljø, forklarer Jørgen E. Olesen.

Lavbundsjord

Der findes cirka 170.000 hektar drænede lavbundsjorde i Danmark.

Selvom det svarer til blot fire procent af det samlede landbrugsareal, svarer udledningen af CO2 fra lavbundsjordene til 10 procent af Danmarks samlede CO2-udledning på 54,8 millioner ton (i 2018).

Problemet med lavbundsjorde opstår, når de bliver drænet for at kunne bruges i landbruget.

Dermed kommer der ilt til det organiske materiale i jorden, som nedbrydes og udleder drivhusgasser til atmosfæren.

Drivhusgasser som eksempelvis lattergas omregnes til såkaldte CO2-ækvivalenter, der fortæller hvor mange ton CO2, der udledes fra markerne.

Der er afsat to milliarder kroner i finansloven til at opkøbe lavbundsjorde over de næste 10 år og tage dem ud af drift ved at lade dem oversvømme.

- Jord, som i mange år har været anvendt til landbrugsjord, vil ofte have et højt fosfor-indhold, og når man oversvømmer sådan en mark, vil fosforen blive frigivet til lokalmiljøet. Det giver også nogle problemer, som man skal forholde sig til, siger Jørgen E. Olesen.


Vi er nødt til at gøre noget ved lavbundsjordene. Gør vi ikke det, skal der gøres tilsvarende mere på andre områder for at nå reduktionsmålet og det er ikke realistisk.

Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet


Han ser frem til, at regeringen frigiver en pulje på 17 millioner kroner, som er en del af en pakke på 600 millioner kroner der over de næste tre år skal bruges til at udtage lavbundsjorde fra landbrugsdriften.

- De 17 millioner kroner er i mine øjne de vigtigste af hele beløbet, for de skal bruges til forskning i, hvordan vi løser problemet på den smarteste måde, siger Jørgen E. Olesen.

Han peger på, at lavbundsjordene ikke bare spiller en rolle i forhold til 2030-målet men også i forhold til målsætningen om, at Danmark skal være klimaneutral i 2050.

- Til den tid skal vi have nogle områder, som kan binde CO2, og det vil de her jorde kunne, hvis de bliver taget ud af driften. Hvis ikke vi til den tid har jorde, der kan binde CO2, er der andre områder, der må lave mindre CO2, hvis regnestykket skal gå op, siger Jørgen E Olesen.

Annonce

Kender endnu ikke potentiale i Vejle

I Vejle Kommune er det særligt omkring Vejle Ådal og Egtved, der er større områder med lavbundjorde.

I alt er der omkring 4.100 hektar lavbundsjorde i Vejle Kommune. Heraf cirka 1.400 hektar med et højt indhold af organisk materiale.

Keld Andersen, afdelingsleder i landbrug og vand på teknisk forvaltning, oplyser, at man pt ikke har overblik over, hvor stor CO2-reduktionen vil være ved at tage dem ud af drift.

- Det er vi ved at kigge på og vi har et svar i oktober. I forhold til at oversvømme lavbundsjorde gør vi altid det, at vi måler jordens indhold af fosfor og der er eksempler på, at en oversvømmelse er blevet droppet, fordi fosforindholdet i jorden har været for højt, fortæller Keld Andersen.

Sidste uges afstemning

Vejlenserne er tilsyneladende indstillet på at betale lidt mere for varer og tjenesteydelser fra kommunen.

I hvert fald har et flertal i sidste uges afstemning svaret ja til spørgsmålet: "Skal Vejle Kommune stille grønne krav i sin indkøbspolitik - også selvom varer og tjenesteydelser så bliver dyrere?"

I alt 48 læsere deltog i afstemningen og heraf svarede 27 - svarende til 56 procent - ja.

18 læsere - svarende til 38 procent - svarede nej og tre læsere - svarende til seks procent - svarede "ved ikke".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Stor efterskole har sendt 200 elever og 40 ansatte hjem: Men undervisningen kører for fuldt blus

Danmark

Vi finder os ikke i sexchikane

Vejle

Mere end 4000 testet på en uge: Så lang er corona-køen i Spinderihallerne

Annonce