Annonce
Hedensted

Lego-familiemedlem ville prøve, om isen kunne bære hans bil: Det kunne den ikke

Arkivfoto: Mette Mørk/Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


Annonce

Stouby: "Godt jeg ikke tog Rolls Roycen".

Sådan skriver Lego-familiemedlemmet og ejeren af Rohden Gods i Stouby ved Vejle Fjord, Anders Kirk Johansen, på Instagram tirsdag eftermiddag.

Teksten er ledsaget af et foto, hvor Anders Kirk Johansens Suziki Jimny er brudt gennem isen på søen ud for Rohden Gods.

Til bt.dk siger 44-årige Anders Kirk Johansen, at han ville forsøge at efterligne de is-kørekurser, som blandt andet Porsche normalt afholder ved St. Moritz i Schweiz.

Han målte isen på sin sø til at være 13,5 centimeter tyk og mente at vide, at hans 1,3 ton tunge Suzuki Jimny derfor kunne klare køreturen.

Det kunne den ikke.

Da bilen tippede og røg gennem isen, måtte Anders Kirk Johansen kravle ud af vinduet og op på køleren.

Han ved ikke, om han kan få bilen op igen, men tager dog hele situationen med et smil.

-Det er også bare lidt sjovt det hele. Jeg elsker jo biler og har My Garage (Anders Kirk Johansens bilfirma, red.), og så skal man jo gå forrest og prøve noget nyt engang imellem, siger han til bt.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Bilist kørte ind i sognegård

Annonce