Annonce
Erhverv

Lego-familien investerer stort i privathospital: Har købt tre nye million-ejendomme

Her ses Lego-familiens overhoved, Kjeld Kirk Kristiansen, der er tredje generationsejer af Lego-koncernen og formand for bestyrelsen i investeringselskabet Kirkbi. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Lego-familien har kastet sin kærlighed over privathospitalet Mølholm i Vejle, som den nu har købt en ny bid af via investeringsselskabet Kirkbi.

Investering: Lego-familiens pengetank Kirkbi har købt tre nye ejendomme til en værdi af 65 millioner kroner.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Ejendommene ligger i Vejle og huser privathospitalet Mølholm. Kirkbi har købt selskabet Mølholm-Klinikken Ejendom Aps, som ejer de tre ejendomme, der er bogført til 65 millioner kroner. Ifølge erhvervsdatabasen Biq blev de tre ejendomme senest handlet til henholdsvis 3, 11 og 25 millioner kroner.

Kommunikationschef i Kirkby Ulla Lundhus bekræfter købet over for Finans.

- Det er korrekt, at Kirkbi har investeret i ejendomme i relation til Privathospital Mølholm P/S. Investeringen indgår i Kirkbis portefølje af ejendomme og er med til at understøtte Privathospital Mølholms fortsatte udvikling, skriver hun i en mail til Finans.

I forvejen ejer Kirkbi tre selskaber, der knytter sig til privathospitalet, og overtog ifølge Finans så godt som det fulde ejerskab af privathospitalet i 2017, hvor en række aktionærer blev købt ud.

Med købet udvider Lego-familien desuden igen sin portefølje af ejendomme, som blot er vokset og vokset de senere år, og som har en værdi af flere milliarder i ind- og udland. Kirkbi havde ifølge mediet Ejendomswatch i foråret en ejendomsportefølje på 25 ejendomme fordelt i forskellige europæiske byer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

- Så er vi i gang

Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce