Annonce
Erhverv

Lego-families formue vokser med 680 millioner kroner

Vejles måske mest fotograferede bygning, Fjordenhus, er hovedsæde for Kirk Kapital, der netop har offentliggjort sit resultat for 2019, der endte med et overskud på 680 millioner kroner. Arkivfoto: Mette Mørk
Kirk Kapital, der forvalter Kirk Johansen-familiens formue, kom ud af 2019 med sit hidtil bedste resultat. Egenkapitalen er nu på 5,1 milliarder kroner.
Annonce

Vejle: 5.108.000.000 kroner.

Så mange penge ligger der i pengetanken hos Kirk Kapital efter et historisk godt år for det familieejede investeringsselskab, der kom ud af 2019 med et overskud efter skat på 680 millioner kroner.

Resultatet er en markant stigning i forhold til året før, hvor Kirk Kapital kom ud med et overskud på 164 millioner kroner.

- Vi har oplevet et ekstraordinært godt resultat i 2019. Vores strategiske investeringer har udviklet sig meget flot samtidigt med, at afkastet på vores finansielle investeringer var begunstiget af den gode udvikling på de finansielle markeder, lyder det i en pressemeddelelse om resultatet fra administrerende direktør Kim Gulstad.

Kirk Kapital, der er ejet af Kirk Johansen-familien og forvalter omkring otte milliarder kroner i strategiske og finansielle investeringer, fik sidste år endnu flere midler at forvalte og investere, da selskabet i 2019 indgik aftale aftale med familien bag kølervirksomheden Nissens A/S, der har hovedsæde i Horsens, om også at forvalte den familieformue. Kirk Kapital har ikke oplyst, hvor stor Nissen-formuen er.

Vi har oplevet et ekstraordinært godt resultat i 2019. Vores strategiske investeringer har udviklet sig meget flot samtidigt med, at afkastet på vores finansielle investeringer var begunstiget af den gode udvikling på de finansielle markeder.

Kim Gulstad, administrerende direktør

Annonce

Købte yderligere i 2019

Kirk Kapital har ejerandele af forskellige størrelser i blandt andet Exxit 59 (25 procent), Kompan (25 procent), Globeteam (46 procent) og Beck (40 procent) og udvidede i 2019 sin portefølje med opkøb af aktier i Scanmetals (25 procent), TP Aerospace (26 procent) og Titan Containers (30 procent).

- Alt i alt har det været et yderst tilfredsstillende år. Vores strategi har båret frugt. Ingen ved endnu, hvor 2020 ender henne, så vi glæder os over, at vi trods alt kunne træde ind i 2020 med et solidt resultat i bagagen, lyder det fra Kim Gulstad.

Kirk Kapitals ejere kan også glæde sig over årets resultat, for ifølge regnskabet betyder resultatet, at der sendes 51 millioner kroner videre til dem.

Andre, der kan glæde sig, er de 23 ansatte i selskabet, hvis samlede lønsum ifølge regnskabet er steget fra 51 millioner kroner til 74 millioner kroner.

Annonce

Hidtil bedste resultat

Kirk Kapital ejes af de tre Kirk Johansen-brødre - Anders, Casper og Morten - hvis formue stammer fra deres mor Gunhilds salg af familiens del af Lego til sin bror Kjeld Kirk Kristiansen og hans gren af familien.

Efter salget i 2007 oprettede familien Kirk Johansen selskabet Kirk Kapital til at forvalte formuen.

Resultatet i 2019 er det bedste i selskabets historie, der har budt på flest år med overskud, men også enkelte år med underskud. Værst gik det i 2017, hvor selskabet kom ud med et minus på 267 millioner kroner.

Kirk Kapital har officiel adresse i Fjordenhus, som åbnede i 2018 og som siden har udviklet sig til at være en regulær turistmagnet, men selskabet har også adresse på mondæne Sankt Annæ Plads et stenkast fra Amalienborg, hvor Kirk Kapital deler opgang med blandt andre Seier Capital, Finansiel Stabilitet og Qatar Airways.

Det er sjældent at fange de tre Kirk Johansen-brødre på samme foto, men det lykkedes ved åbningsreceptionen for Enzo & C i 2018, som Casper Kirk Johansen (til venstre) er medejer af. I midten står Anders Kirk Johansen og yderst til højre Morten Kirk Johsen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Give bragede op i jyllandsserien med maner

Danmark

Psykisk vold per kontrakt

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Vejle

Spritbilist afsløret på Vesterbrogade

Annonce