Annonce
Billund

Lego House sender 300 ansatte hjem med lønkompensation

Lego House sender 300 medarbejdere hjem på lønkompensation. PR-foto: Lego House
Perioden for lønkompensation varer frem til 9. juni, men Lego House satser stadig på at åbne efter påske.
Annonce

OBS: I DEN FØRSTE VERSION AF ARTIKLEN FREMGIK DET, AT LEGO HOUSE VAR LUKKET TIL 9. JUNI. DET ER IKKE TILFÆLDET. PLANEN ER STADIG AT ÅBNE 24. APRIL, HVIS MULIGT.

Billund: Som konsekvens af coronakrisens hærgen sender Lego House omtrent 300 medarbejdere hjem med løn via regeringens lønkompensation.

- I forlængelse af coronakrisen har Lego House besluttet at gøre brug af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation, der dækker perioden indtil 9. juni 2020. Det betyder, at størstedelen af Lego Houses ansatte er blevet sendt hjem med fuld løn, formentlig indtil den 9. juni, men med mulighed for at blive kaldt retur på arbejdet med kort varsel, såfremt det viser sig, at vi, som vi håber, kan åbne huset tidligere, siger Jesper Vilstrup, adminstrerende direktør i Lego House.

Lego House lukkede ned, efter regeringen lukkede hele det officielle Danmark ned. I første omgang til 29. marts. Den dato blev siden skubbet til 24. april, og den dato holder de fast i.

- Planen er lige nu, at vi åbner 24. april, men den dato kan ændre sig i takt med hvordan situationen udvikler sig. Vi følger myndighedernes og sundhedseksperternes anbefalinger på det punkt, lyder det fra Jesper Vilstrup.

Annonce

15 medarbejdere tilbage

Ifølge direktøren er der lige nu knap 15 medarbejdere tilbage i huset - et såkaldt "akut beredskab".

- Vi har sendt medarbejdere hjem fra alle dele af organisationen, og i den kommende periode kommer vi til at køre med et akut beredskab i Lego House, hvor kun en lille del af teamet fortsat er på arbejde, og langt størstedelen er sendt hjem. Vi er på nuværende tidspunkt knap 15 medarbejdere tilbage på arbejde ud af knap 300, og det er primært ledende medarbejdere og enkelte udvalgte specialister, siger Jesper Vilstrup.

Hvad følgerne af lukningen bliver for attraktionen i hjertet af Billund, er endnu uvist, men Jesper Vilstrup er optimistisk:

- Der er ingen tvivl om, at vi som en turistattraktion kommer til at opleve et betragteligt tab. Men vi er overbeviste om, at vi kommer godt ud på den anden side. Vi har et stærkt produkt – og et stærkt brand, som vores gæster heldigvis værner om og støtter op om, lyder det fra ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce