Annonce
Billund

Legoland har lavet egen julekalender for de mindste

Legoland har lavet sin egen julekalender, der kan ses på youtube med et nyt afsnit hver dag. PR-foto
På youtube kan man fra 1.-24. december følge med i en julekalender for de mindste, som Legoland selv har lavet.

Billund: Der er dømt magi og spænding, når Olli og prinsessen tager de mindre børn med på eventyr i årets julekalender fra Legoland, som kan ses på Youtube.

Julekalenderen hedder "Den Magiske Julerejse", og her forsvinder Emmet på mystisk vis, så Olli og prinsessen får brug for hjælp for at finde ham inden juleaften.

- Der bliver spænding til det sidste, men det bliver også en sjov og lærerig rejse, hvor børnene bliver inddraget hjemme foran fjernsynet eller ipad'en, når Olli og prinsessen ikke altid har så nemt ved at løse de udfordringer, de står overfor, siger Thomas Høeg, der er marketingchef i Legoland i en pressemeddelelse.

Annonce

Lærerigt for børn

Julekalenderen kommer i 24 afsnit med en varighed på tre-otte minutter.

- Det skal først og fremmest være spændende og sjovt for de lidt mindre børn, men vi har været meget fokuserede på, at de også gerne må lære noget i løbet af julekalenderen. Det kommer både til udtryk igennem hele fortællingen, hvor sammenhold og venskab er meget vigtigt for at løse problemerne, men der er også mange konkrete ting som at tælle og lære om vikinger eller mumier, siger Stine Hegelund Ingemann Thomsen, projektkoordinator på julekalenderen, som også selv spiller "nisse" og har skrevet og sunget titelmelodien til "Den Magiske Julerejse".

Det første afsnit af julekalenderen er klar på YouTube 1. december kl. 6, og sådan fortsætter det hver dag frem til juleaften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce