Annonce
Billund

Legos gamle hovedkvarter forsvinder

Skovhuset på Aastvej 3 har i mange år ligget godt gemt bag træerne. Nu skal det rives ned. PR-foto
Legos gamles hovedkvarter rives snart ned.

Billund: Byggehegnet omkranser lige nu Legos gamle hovedkvarter, ’Skovhuset’, der har fået sit navn efter de mange nåletræer, som bygningen nærmest ligger skjult imellem.

Men i januar vil en historie nå til sin ende, når det ikoniske hus så småt vil begynde at blive revet ned.

Bygningen på Åstvej står nu tom, og dens medarbejdere er rykket over i det nye Lego Campus, der officielt blev indviet i oktober sidste år. I 2021 forventes Lego Campus at stå helt færdig, og skal dermed danne ramme om cirka 2.000 medarbejdere.

Ifølge Lego vil Legoland i 2021 overtage grunden, som Skovhuset ligger på. Under nedrivningen vil der blive lagt vægt på, at så mange materialer som muligt efterfølgende bliver genbrugt.

Annonce
Huset nåede en størrelse på 6.000 kvadratmeter. PR-foto

Historien om huset

Den første del af Skovhuset blev ifølge Lego opført i 1976. Dengang var det på cirka 2.100 kvadratmeter, men virksomheden har sidenhen måtte udvide huset af flere omgange grundet pladsmangel, og i 1990 blev det udvidet for sidste gang. Huset endte med at være på i alt omkring 6.000 kvadratmeter.

I begyndelsen hed huset slet ikke Skovhuset, men derimod ’INTERLEGOHuset’, fordi det var her moderselskabet i Legokoncernen, Interlego, holdt til. Siden skiftede huset navn til Lego A/S Huset, og i 2002 fik det navnet ’Skovhuset’, som det har heddet indtil i dag.

Siden opførslen i 1976 har flere jobmæssige funktioner holdt til i huset. Flere administrative funktioner i Lego har på et eller andet tidspunkt haft base der, ligesom at Godtfred Kirk Kristiansen og Kjeld Kirk Kristiansen også har haft deres kontor i bygningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];