Annonce
Sport

Leipzig uden Poulsen tager førsteplads med sejr

Rafael Marchante/Reuters
Yussuf Poulsen fik en søn, og derfor var landsholdsspilleren ikke med, da RB Leipzig slog Werder Bremen.

Danske Yussuf Poulsen blev far og var derfor fraværende med en god undskyldning, da RB Leipzig lørdag spillede sig på førstepladsen i Bundesligaen.

Det skete med en 3-0-sejr på udebane mod Werder Bremen.

Leipzig topper med 13 point for fem kampe foran Bayern München, der med to uafgjorte kampe i sæsonen er to point efter på andenpladsen.

Borussia Dortmund kan dog overhale Bayern søndag, hvis Dortmund besejrer Eintracht Frankfurt.

Willi Orban indledte scoringen med et flot hovedstødsmål efter 13 minutter, da gæsterne fik et hjørnespark.

Den næste scoring var ikke mindre flot, da Marcel Sabitzer kanonerede bolden i mål til 2-0 på et direkte frispark efter 35 minutter.

To minutter før pausen fik Leipzigs Konrad Laimer en advarsel, der skulle vise sig dyr, da han fik endnu en efter lidt over en time, da Leipzig blev reduceret til ti mand.

Trods undertallet lykkedes det gæsterne at score endnu en gang, da Marcelo Saracchi øgede til slutresultatet 3-0 i det 83. minut.

Det var sæsonens fjerde ligasejr for Leipzig, som kun har mistet point i en 1-1-kamp mod Bayern i den seneste runde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce