Annonce
Erhverv

Lejekontrakten er skrevet under: Her åbner studie, galleri og kursuslokale

Her i Gormsgade har det røde hus til venstre stået tomt i et år, men fra 5. marts kommer der nyt liv i butikslokalet, når fotograf Pia Enghild åbner studie, galleri og kursuslokale på adressen. Arkivfoto: Anders Kynde
Med udsigt til Jellingmonumenterne vil fotograf Pia Enghild fremover drive sin virksomhed fra Gormsgade 17. En virksomhed, der kommer til at byde på lidt af hvert.

Jelling: Brugskunst, apotek, blomster og nu reklamefotografi.

Butikslokalet i Gormsgade 17 har dannet rammerne om en række erhverv i nyere tid, og fra næste måned bliver det således fotografen Pia Enghild, der flytter sit firma ind på adressen.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse.

- Der er et smukt lys i lokalerne, og det er rigtig vigtigt når man arbejder med fotografi. Og så ligger de jo med den mest unikke udsigt til verdensarven, siger Pia Enghild, der flyttede til Jelling for tre år siden.

Pia Enghild skal drive sin professionelle virksomhed som reklamefotograf fra lokalerne. På referencelisten står både store kunder som Arla og Danpo og mindre virksomheder fra lokalområdet som Thommysminde og Rødkilde Gymnasium.

Det er vigtigt, at der er liv omkring stedet. Og jeg forestiller mig, at lokalerne også kan benyttes af andre til eksempelvis weekendkurser, udstillinger, pop-up-shop eller lignende.

Pia Enghild, reklamefotograf

Madfotos og yogahold

Studiet i Gormsgade bliver også galleri og kursuslokale. Her har Pia Enghild en mission om at lære amatørfotografer at tage bedre billeder.

- Det var nærmest ved en tilfældighed, at jeg begyndte at holde kurser i at fotografere mad. Jeg fulgte nogle madbloggere og kunne se, at der var et stort potentiale i at gøre dem bedre til at præsentere maden. Efterhånden er det blevet en stor del af mit job at undervise. Og jeg nyder virkelig at dele ud af min viden om lys og komposition, fortæller hun.

Fotokurserne bliver afholdt om lørdagen og henvender sig til alle, der kan lide at tage billeder af mad. Men de kan også være interessante for entusiaster inden for eksempelvis bagning eller øl samt for café- og kantinepersonale, som i deres arbejde skal præsentere mad på en appetitlig måde.

Derudover kommer Gormsgade 17 også til at være hjemsted for ugentlige yogahold. Her vil instruktør Anne Nyeng undervise i Mindful Hatha Yoga om torsdagen fra klokken 17.30 til 19. Forårsholdet starter 19. marts.

- Det er vigtigt, at der er liv omkring stedet. Og jeg forestiller mig, at lokalerne også kan benyttes af andre til eksempelvis weekendkurser, udstillinger, pop-up-shop eller lignende. Kun fantasien - og hensynet til ovenbo og naboer - sætter grænser, siger fotografen.

Åbningsreception

  • Det nye fotostudie i Gormsgade 17 åbner med en udstilling af Pia Enghilds egne fotografier.
  • Det sker torsdag 5. marts fra klokken 16 til 18.
  • Alle er velkomne.
Pia Enghild flytter sin fotografvirksomhed fra Vejle til Gormsgade i Jelling. Hun har boet i den gamle kongeby de seneste tre år. Arkivfoto: Mette Mørk
Madfotos som dette er noget, man kan lære på Pia Enghilds fotokurser. PR-foto: Pia Enghild
Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Erhverv

Ejner Hessel A/S overtager importen af Mercedes-Benz-lastbiler

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

Sport For abonnenter

Sådan præsterede de danske VM-spillere i den indledende gruppe: Fire spillere skiller sig ud - her er karaktererne

Kultur

Her er de seks navne: Danmarks største havefest har musikprogrammet klar

Annonce