Annoncørbetalt indhold

Lettere tilgængelighed i laboratorieudstyr gør det nemmere for danske iværksættere

Annonce

Dette indhold er sponsoreret

I Danmark er vi som samfund gode til at dyrke iværksætteriet og støtte dem, der har mod på at prøve kræfter med selvstændigheden. Og faktisk er vi gå gode til at facilitere iværksættermiljøet, at vi som nation flere gange er blevet rost på den internationale scene, hvor indsatsen fra dansk side er blevet dømt bedre end den, der ydes af andre moderne og vestlige nationer.

Men selvom Danmark unægteligt er en af de nationer, der er bedst til at understøtte sine iværksættere, har også vi haft svært ved at kunne støtte projekter med et mere forskningsbaseret forretningskoncept. Og selvom man har hjulpet til ved at udnytte faciliteterne på landets universiteter og forskningsinstitutter, har det ikke været den succes, man havde håbet på.

Nu synes denne problematik dog at være ovre. For i kraft af senere års udvikling er det nu ikke længere umuligt for ivrige iværksættere også at kaste sig ud i projekter, der kræver moderne laboratorieudstyr. Og med denne udvikling er en ny innovationskamp blandt ambitiøse iværksættere sat i gang.

I artiklen her kigger vi ind i, hvordan iværksættermiljøet på ny har mulighed for at udfolde sig på et marked, der hidtil har været urørligt. Læs med videre, og få indblik i, hvorfor man i dag kan starte en forretning og udleve en iværksætterdrøm, der for blot få år siden ikke kunne realiseres.

Højteknologiske apparater er billigere end nogensinde

Den væsentligste grund til, at det i dag er muligt at anskaffe udstyr, man ikke turde drømme om tidligere, er, at man for første gang nogensinde kan købe højteknologi på et frit marked. Et marked, hvor konkurrence styres af udbud og efterspørgsel – og hvor ingen har monopol på den teknologi, der ligger bag videnskaben.

Men det er ikke kun det frie marked, der er eneårsag til, at man i dag kan få fingrene i særlig speciel teknologi. For udover en sund konkurrence på markedet har også produktionsapparatet en finger med i spillet. Med årene er det nemlig blevet væsentlig nemmere for producenterne bag teknologien at kunne masseproducere selv meget avancerede forskningsapparater som centrifuger, co2 inkubatorer og klimaskabe – og dermed har man altså kunne spare på produktionsomkostningerne.

For forbrugeren, som i denne artikel er iværksætterne, er dette dog kun en fordel. For selvom det også vil betyde større konkurrence på det marked, de selv er på vej ind på, betyder det også, at man har en reel chance mod markedsmastodonterne. Og det er en game-changer, der er værd at tygge på.

Universiteterne faciliterer den første tid

Selvom det for iværksætterne bliver nemmere og nemmere at få fat i den nødvendige teknologi, er det dog stadigvæk ofte universiteterne, der faciliterer den første tid for iværksætterne. Og det er da også ofte her, man finder ud af, om den idé, man arbejder på, har gang på jorden og kan omsættes til en forretningsplan.

Men universiteterne har da også en idé i at hjælpe de naturvidenskabelige iværksættere på vej. For hvis de har været med på den første del af rejsen, vil det også være deres navn som uddannelsesinstitution, der får æren for at have formet de succesfulde iværksættere.

Og selvom det måske kunne virke en smule selvcentreret, skal man som ung iværksætter kun påskønne denne konkurrence mellem universiteterne. For så længe en støtte kan understøttes fra de institutioner, der også har faciliteterne til at hjælpe, er man også bedst muligt hjulpet, da man ikke behøver investere tungt, førend man har testet projekt af – og da man ofte får fornødenheder såsom eksempelvis desinfektionsmidler til rådighed og til fri afbenyttelse.

Investorerne lovpriser den nye udvikling

En anden gruppe, der i den grad også er tilfreds med den nye udvikling og de billigere forskningsapparater, er de investorer, der senere vælger at investere i de unge iværksættere. For hvor deres investering førhen primært har været målrettet investeringer i dyre forskningsmaskiner, er de i dag i højere grad også en investering i de ambitiøse profiler, der står bag forretningskoncepterne.

Denne ændring er speciel, fordi den dermed i højere grad udligner forskellen på at investere i naturvidenskabelige projekter sammenlignet med andre investeringer. Og for investorerne er det en fordel, da man dermed tør investere i højere grad, end man måske tidligere har turdet, da risikoen og investeringsstørrelsen nu ikke behøver at være helt så massiv som tidligere.

For samfundet er dette utvivlsomt en fordel, for foruden at få en større og sundere diversitet i de startups, der sættes i søen, har man også i højere grad fokus på andre produkter, hvis karakter i højere grad er samfundsgavnlige end dem, der har til formål eksempelvis at øge forbruget. Og man skal ikke være særlig saglig for at kunne argumentere for, hvorfor et medicinsk studieprojekt bør have lige så stor chance på den internationale iværksætterscene som så mange andre iværksætter-projekter.

Dette indhold er sponsoreret

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.