Annonce
Vejle

LEV: Besparelserne på handicapområdet er blevet mere intensive og grænsesøgende

Morten Denert, der har Downs syndrom, bor i Vejle Kommune. Han er en af de handicappede, der oplever de kommunale stramninger i hverdagen. Foto: Michael Svenningsen
Det er ikke kun i Vejle, der spares på voksenområdet. Landsforeningen LEV oplever, at den økonomiske skrue strammes mere og mere til.

Vejle: "Jeg kan ikke mindes, at vi har haft så mange henvendelser fra alle mulige steder i Danmark om den ene mere umulige ting end den anden."

Det siger politisk konsulent hos Landsforeningen LEV, Thomas Holberg, om de mere eller mindre kreative spareøvelser, som de danske kommuner gennemfører på handicapområdet i øjeblikket.

Det er nemlig ikke kun i Vejle, at der er trange tider på voksenområdet, lyder meldingen fra LEV, der repræsenterer udviklingshæmmede borgere og deres pårørende.

Thomas Holberg fortæller, at besparelser har været et centralt emne i mange år, men inden for det sidste stykke tid er intensiteten og tendensen til at gå lige til grænsen - eller lidt over - blevet mere og mere udpræget.

Det er især bostøtte samt ledsagelse på ferie og til helt dagligdags aktiviteter, der nedjusteres rundt omkring i kommunerne, så de udviklingshæmmede borgere i højere grad må klare sig selv eller betale sig fra at få hjælp.

- Det betyder en indgriben i den enkeltes hverdag og livskvalitet, siger Thomas Holberg.

Senest har LEV konstateret, at man i Køge og København arbejder med planer om at lukke botilbud for at spare penge, selvom beboerne har boet sammen i mange år og med lukningen bliver splittet ad og sendt i hver deres retning. Indtil videre er planerne udskudt - blandt andet efter pres fra LEV.

Annonce

Handicapområdet er i fokus på en anden måde end tidligere. Området spiller sjældent den store rolle under en valgkamp, men selvom det på ingen måde var hovedtemaet ved sidste folketingsvalg i juni, indgik det i debatten.

Thomas Holberg, politisk konsulent, LEV

Spinkelt håb

Og eksemplet fra København er bare ét af mange, men trods den triste udvikling er der i LEV et spinkelt håb om, at der er et lille lys forude.

- Der er ingen tvivl om, at handicapområdet er i fokus på en anden måde end tidligere. Området spiller sjældent den store rolle under en valgkamp, men selvom det på ingen måde var hovedtemaet ved sidste folketingsvalg i juni, indgik det i debatten, udtaler Thomas Holberg og fortsætter:

- Senest har SF og Enhedslisten har krævet, at handicapområdet bliver tilgodeset i udspillet til finansloven. Derfor har vi - med de signaler - en forventning og tiltro til, at der kommer til at ske noget.

Handicappede i mange kommuner får færre og færre muligheder for at blive ledsaget på ferier og til aktiviteter som sportsbegivenheder og koncerter. Det er blandt konsekvenserne af besparelser på området. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Foredrag med motorcykelmutter

Vejle For abonnenter

Efter kræftsygdom har ridefysioterapi hjulpet Mona: Men træningen er spildt, hvis man skal køre langt bagefter

Annonce