Annonce
Erhverv

Luksuspleje leverer hjælp til 400 vejlensere: To selskaber indstillet til tvangsopløsning

Selvom moderselskabet er sat til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, fortsætter firmaet Luksuspleje Aps, der leverer personlig pleje og praktisk hjælp til 400 vejlensere. Det forsikrer indehaver Phillip Akileh. Arkivfoto: Martin Ravn
Selskabet bag Luksuspleje Aps er sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen. Direktøren forsikrer, at selskabet, der leverer personlig pleje og praktisk hjælp, fortsætter.
Annonce

Vejle: Selvom både moderselskabet til firmaet Luksuspleje ApS og Luksuspleje ApS selv, der leverer personlig pleje og praktisk hjælp til mere end 400 vejlensere, er begæret under tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, fortsætter begge selskaber.

Det fortæller administrerende direktør, Phillip Akileh, der grundlagde firmaet i 2011 under navnet Younes Cares.

- Det er korrekt, at vi har overskredet fristen for at aflevere vores årsregnskab, og derfor har Erhvervsstyrelsen, som den skal, indstillet selskabet til tvangsopløsning. Men der bliver ingen tvangsopløsning, for vi får problemet løst inden så længe, siger Phillip Akileh.

Annonce

Flere frister overskredet

Erhvervsstyrelsen kan tvangsopløse en virksomhed, hvis virksomheden senest fem måneder efter regnskabsårets udløb ikke har indsendt sin årsrapport eller årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Først sender Erhvervsstyrelsen dog et brev til virksomheden, hvor virksomheden får en frist på otte dage til at indsende årsrapporten.


Vores regnskab er helt færdigt, men vi skulle have lavet nogle revideringer, som vi ville have med. Derfor blev regnskabet ikke sendt ind i tide.

Phillip Akileh


Overholdes den frist ikke, pålægges hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse en såkaldt afgift, der forhøjes for hver måned, fristen overskrides.

Luksuspleje ApS

  • Firmaet Luksuspleje Aps har senest indsendt et regnskab til Erhvervsstyrelsen den 1. juni 2019.
  • Det seneste afleverede regnskab er for regnskabsåret 2018 og udviser et underskud på 86.000 kroner.
  • Året forinden viste regnskabet et overskud på 412.000 kroner.
  • Erhvervsstyrelsen har indstillet Luksuspleje ApS og moderselskabet Akileh Holdings ApS til tvangsopløsning henholdsvis den 16. og den 15. oktober 2020.

Overskrides fristen med en måned, er afgiften på 500 kroner. Overskrides fristen med to måneder, stiger afgiften til 2000 kroner og yderligere til maksimum-beløbet 3000 kroner, hvis fristen overskrides med tre måneder.

Samtidig får virksomheden en yderligere frist på fire uger til at indsende sin årsrapport. Overskrides den frist også, kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden.

Annonce

Regnskab er færdigt

Ifølge Phillip Akileh er Luksuspleje ApS, der ifølge virksomhedens egne oplysninger har omkring 65 ansatte, forsinket med sin årsrapport på grund af nogle revideringer i sidste øjeblik.

- Vores regnskab er helt færdigt, men vi skulle have lavet nogle revideringer, som vi ville have med. Derfor blev regnskabet ikke sendt ind i tide, men det er som sagt færdigt og det vil blive sendt ind til Erhvervsstyrelsen inden længe. Hverken moderselskabet eller Luksuspleje ApS skal lukkes, fastslår Phillip Akileh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce