Annonce
Vejle

Lidl har åbnet sin 132. butik - derfor er det en butik for fremtiden

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) og butikschef Lukas Hagstrøm klippede båndet til den nye Lidl, der slog dørene på Flegmade op torsdag klokken otte. Foto: Mette Mørk
Torsdag morgen blev de første kunder budt inden for i Lidls tredje dagligvarebutik i Vejle. Kæden mener, det er den helt rigtige placering med de mange boliger og store udbygning, der venter i området.

Vejle: Vejle midtby blev torsdag morgen en dagligvarebutik rigere.

Det skete, da Lidl slog dørene op til kædens danske butik nummer 132, der ligger på det trafikerede hjørne af Flegmade og Boulevarden.

Her stod omkring 75 vejlensere klar til at indtage den nye butik, som blev åbnet efter en kort tale af butikschef Lukas Hagstrøm og borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Annonce

Sidstnævnte glædede sig over at få et supermarked til et område med mange lejligheder og tæt på uddannelsesinstitutionerne, inden de to i fællesskab klippede båndet til butiksindgangen over.

Omkring 75 vejlensere stod klar fra morgenstunden, da Lidl åbnede ny butik på Flegmade. Foto: Mette Mørk

Da først dørene var åbnet, strømmede endnu flere kunder ind i den nye og 1085 kvadratmeter store dagligvarebutik, der er indrettet i et nordisk inspireret design med lyst træ-look som det gennemgående præg på vægge og over montre og hylder.

Et design, som blev indført for et år siden, og som Lidls tre år gamle butik på Nørremarken og indtil videre  godt 10 andre butikker i landet også har fået.

Overrasket over danske varer

Blandt de første kunder i butikken på Flegmade var Kevin Meyer, der sammen med kæresten Emma bor i PFA's nye lejlighedskompleks på nabogrunden.

Som den 12. butik i landet er den nyåbnede butik på Flegmade indrettet efter et nyt koncept med et nordisk design med lyst træ-look over hylder og på vægge. Foto: Mette Mørk

Parret glædede sig over, at Lidl nu er åbnet, for den ligger tættere på deres opgang end Rema 1000, Føtex og Netto, som parret hidtil har frekventeret.

- Det er dejligt bekvemt med en butik så tæt på, og umiddelbart synes jeg, at den ser dejlig stor og lys ud og har et godt udvalg, lød anmeldelsen fra Kevin.

- Det lød også godt, at butikschefen i sin tale sagde, at de satser meget på økologiske og danske varer. Det er ikke lige det, jeg forventer i en butik som Lidl. Så forventer jeg mere tyske varer, tilføjede Emma.

Annonce

En butik til både kurve og vogne

Parret gik rundt i butikken med en kurv, og mange midtbybutikker har en udfordring med kunder, der vælger kurven frem for indkøbsvognen, som kan rumme langt flere varer.


Det er også en butik for fremtiden, for området her udvikles med mange nye boliger, og så kommer hele Rosborg-bydelen på et tidspunkt.

Kristoffer Stimpel, ejendomschef i Lidl


Eejendomschef i Lidl Kristoffer Stimpel er er dog overbevist om, at butikken på Flegmade kan tiltrække begge kundetyper.

Der blev hurtigt fyldt op ved kasselinjen, da Lidl åbnede sin nye butik torsdag morgen. Foto: Mette Mørk

- Det skyldes, at vi  har en parkeringsplads med 79 båse. Det er ret unikt med så mange p-pladser i en midtby, sagde Kristoffer Stimpel.

Annonce

En butik for fremtidens Vejle

Lidl har et mål om at åbne 10-12 butikker i Danmark hvert år, så man på et tidspunkt rammer butik nummer 200.

Den nye Lidl på Flegmade har to indgange, og den ene ligger ud mod Boulevarden. Foto: Mette Mørk

- Men det kan være svært at ramme 10-12 butikker hvert år, for placeringen skal være rigtig. Vi går efter de lidt større byer med 10.000 indbyggere og opefter, og her er placeringen god. Butikken ligger over for en skole med 3000 elever, tæt på Fem Søstre og kvarterer med store boligblokke og lige ud til byens indre ringvej, sagde ejendomschefen og tilføjede:

- Det er let at komme hertil, og så er det også en butik for fremtiden, for området her udvikles med mange nye boliger, og så kommer hele Rosborg-bydelen på et tidspunkt.

Butikschef Lukas Hagstrøm, der har været butikschef hos Lidl på Nørremarken de seneste tre år, fik besøg af kollegerne og konkurrenterne fra Rema 1000 i Skolegade, de to købmandsbrødre, Kristian og Simon Søgaard samt deres souschef Jimmi Barrit. Foto: Mette Mørk

Ejendomschefen var mødt op til åbningen sammen med Lidls direktion og mange ansatte fra både hoved- og distriktskontor, mens den normale butiksstab på 19 mand var knap fordoblet i dagens anledning.

Det var til at få øje på, at Lidl åbnede ny butik på Flegmade i Vejle torsdag. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Annonce