Annonce
Jelling

Lidt godt til kaffen forsøder livet på Højagercentret

Der var både flødeskumslagkage og en lille én til kaffen. Privatfoto
Midt i coronatiden var der en kærkommen overraskelse til beboberne på Højagercentret i Jelling.

Jelling: Beboerne på Højagercentret fik sig forleden en overraskelse, da eftermiddagskaffen blev serveret ude i plejehjemmets fire selvstændige afdelinger.

Kaffebordet var nemlig udvidet med særligt tilbehør, og kunne næsten matche et sønderjysk kaffebord.

Tilbehøret omfattede foruden flødeskumslagkage både kransekage, chokolade, slik og Baileys-cremelikør.

Hvorvidt beboerne kunne spise op forlyder der ikke noget om, men måske blev der en lille rest til de ihærdige ansatte på centeret.

Det var Vejle Y’s Men’s Club 2, der var den glade giver af det udvidede kaffebord, idet klubben ønskede at forskønne tilværelsen for plejecenterbeboerne i denne svære coronatid, hvor besøg er begrænset, og kontakt til familie og venner besværliggjort.

Kristian Grøn Jensen er medlem af klubben og beboer på centeret var begejstret for initiativet og sendte klubben en tak for, at det netop var ”hans plejecenter” der fik glæde af donationen.

ms

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce