Annonce
Vejle

Lige inden midnat nåede Marc toppen af Mount Munkebjerg

Den var lige før midnat lørdag aften, at Marc Pedersen kunne afslutte sin trappevandring ved Munkebjerg. Privatfoto: Sanne Skøttegaard
Det tog 43-årige Marc Pedersen 28 timer og 53 minutter af gå op og ned ad Munkebjergtrappen 316 gange. Han takker alle dem, der gik med på dele af turen.
Annonce

Vejle: Trods dårlig balance, ømme knæ og overophedning undervejs, lykkedes det i weekenden for den 43-årige Marc Pedersen fra Vejle at gå op og ned ad Munkebjergtrappen 316 gange.

Det svarer til de 8.848 meter, der er til toppen af Mount Everest.

Det tog Marc Pedersen 28 timer og 57 minutter at gennemføre udfordringen. Målet nåede han lige inden midnat lørdag aften.

Og selvom formålet med turen blandt andet var at opnå indre ro, så betød det meget for ham, at helt tilfældige mennesker i løbet af turen valgte at gå med ham nogle gange op og ned.

Især på den sidste del af strækningen.

- På de sidste cirka 20 ture havde jeg tre mand og en enkelt kvinde, der gik sammen med mig. Jeg var så taknemmelig for, at de ville gå med mig. Det betyder rigtig meget, siger Marc Pedersen og fortsætter:

- Jeg nød at kunne dele min oplevelse med andre, og jeg er ikke i tvivl om, at det bidrog med noget godt.

Annonce

Venter med flere trapper

Dagen derpå, fortæller Marc Pedersen, at han har det formidabelt, selvom han er øm og ville ønske, at han boede i et hus uden trapper.


Jeg fortryder det ikke et eneste sekund – heller ikke dagen derpå. Jeg vågnede med en følelse af, at jeg er glad for, at jeg gjorde det, og at jeg fik snakket med så mange mennesker, mens jeg gik, som jeg aldrig har snakket med før.

Marc Pedersen


Han har da heller ikke planer om at skulle gå op og ned ad Munkbjergtrappen igen lige foreløbigt.

- Trappen fortjener en pause for mig nu. Den har været meget gæstfri, siger en taknemmelig Marc Pedersen, som forventer, at han nok skal få en spontan ide til at gøre noget lige så udfordrende en anden gang igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce