Annonce
Trekantområdet

Se billeder: Brand i etageejendom i Jyllandsgade - beboere evakueret

Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Flere brandbiler er onsdag formiddag rykket ud til en større brand i en etageejendom i Jyllandsgade.
Annonce

Fredericia: Brandvæsenet er onsdag formiddag til stede i midtbyen, hvor der er udbrudt brand i en etageejendom i Jyllandsgade.

TrekantBrand har sendt adskillige brandbiler, og ligeledes er der både ambulance og politi til stede.

Tidligere kunne man se, at der kom røg ud gennem et vindue på anden sal samt fra bygningens bagside. Siden har branden bredt sig til ejendommens øverste etage.

Klokken 10.45 så bagsiden af bygningen i Jyllandsgade sådan ud. Foto: Klaus Madsen

Ifølge Fredericia Dagblads reporter, der er til stede i Jyllandsgade, har politiet afspærret en del af Jyllandsgade omkring bygningen, der ligger tæt på Bjergegade. Også en del af Bjergegade er afspærret, da flere tagsten fra den brændende bygning falder ned på gaden, når vandsprøjten rammer taget.

Brandfolk forsøger onsdag formiddag at slukke en brand i en etageejendom i Jyllandsgade. Foto: Klaus Madsen

Han fortæller også, at en hund netop er blevet reddet ud af bygningen.

Også en del af Axeltorv er afspærret med minestrimmel mellem Købmagergade og Dalegade.

Annonce

Muligvis opstået i køkkenet

Ritzau har talt med vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

- Der er ikke helt slukket for det, og vi får meldinger om nu, at det er ved at sprede sig fra lejligheden, siger han kort før klokken 10.

Beboerne er blevet evakueret, oplyser han også.

Onsdag formiddag bliver der arbejdet på at få kontrol over branden.

- Lige nu har vi fokus på, at hvis det spreder sig yderligere, at vi så får evakueret de bygninger, det spreder sig til, siger vagtchefen.

Brandvæsnet kæmper for at få kontrol over branden, som politiet onsdag formiddag har en tese om, er brudt ud et sted i køkkenet.

Samtidig beder TrekantBrand folk om at give plads til udrykningskøretøjer og holde afstand.

Kort efter klokken 11 er brandfolkene fortsat i gang med slukningsarbejdet. De fjerner tagsten og sprøjter vand, da der fortsat er tydelig røg flere steder.

Artiklen opdateres løbende...

Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Brand i Jyllandsgade i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Ved 10-tiden ser det ud til, at der er knap så meget røgudvikling. Foto: Klaus Madsen
Afspærring på Axeltorv. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Omkring klokken 9.30 kunne der tydeligt ses røgudvikling fra bygningens anden sal. Foto: Klaus Madsen
Jyllandsgade onsdag formidddag. Foto: Klaus Madsen
Jyllandsgade onsdag formidddag. Foto: Klaus Madsen
Jyllandsgade onsdag formidddag. Foto: Klaus Madsen
Afspærring på Axeltorv. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce