Annonce
Fredericia

Line stiller spørgsmål til byrådskandidaterne : - Hvad vil I gøre for at få ledige i job?

Fire af de 88 kandidater, der stiller op til kommunalvalg, giver her deres svar på det spørgsmål, der er vigtigst for Line Bødker fra Fredericia at få afklaret, inden krydset sættes tirsdag 16. november. Hvad er vigtigst for dig i valgkampen?

Fredericia: - Hvad vil politikerne gøre for at få ledige ud af kontanthjælpssystemet?

Det spørgsmål vil den 28-årige fredericianer, Line Bødker, gerne have kandidaternes svar på, inden hun skal sætte sit kryds ved kommunalvalget tirsdag 16. november.

Fredericia Dagblad har været på gaden og spurgt flere fredericianere, hvilke spørgsmål de gerne vil have politikernes svar på inden valget.

Annonce

I valgkampen vil Fredericia Dagblad nemlig hjælpe de fredericianske vælgere med at blive afklaret om de spørgsmål, der er vigtigst for jer.

Line Bødkers spørgsmål har dagbladet bedt fire udvalgte kandidater fra begge fløje svare på. De to af kandidaterne sidder i byrådet nu, mens de to andre kæmper for at blive valgt ind.

Der er bred enighed blandt kandidaterne, at det er et godt og vigtigt spørgsmål, Line Bødker stiller. Men også komplekst da gruppen af kontanthjælpsmodtagere er bred. Man skelner derfor mellem, om en borger er jobparat eller aktivitetsparat.

Fredericia Dagblad mødte Line Bødker på gaden - hun har et spørgsmål til de, der stiller op til kommunalvalget i november. Foto: Kathrine Jensen.

Ifølge tal fra jobcenteret i Fredericia Kommune var der i august i alt 743 borgere på kontanthjælp. Heraf er 207 jobparate, mens 536 er aktivitetsparate.

En ting går igen i de fire kandidaters svar: Politikerne ønsker, at borgere på kontanthjælp skal ses på individuelt.

Mikrovirksomheder og etniske kvinder

- Det er en bred og uhomogen gruppe mennesker. Kontanthjælpsmodtagere er en gruppe, der tæller alle lige fra hjemløse og misbrugere til folk, der er arbejdsparate, siger Kirstine Holst, der er spidskandidat for det nye parti, Borgerligt Fællesskab, der grundlæggende mener, at de, der kan forsørge sig selv, skal det.

De, der ikke kan, skal have den hjælp, de har brug for. Kirstine Holst mener, at uddannelse og opkvalificering er vejen frem, for de, der er arbejdsparate. Hun har to ting, hun gerne vil have fokus på i forhold til at få ledige i job.

- En gruppe, der bliver talt meget om lige nu, er kvinder med anden etnisk baggrund. Der er en gruppe af dem på kontanthjælp. Det kan der være forskellige årsager til. Det er noget, vi skal have mere fokus på, siger Kirstine Holst og tilføjer:

- En af mine mærkesager er iværksætteri. Vi skal motivere ledige til at starte mikrovirksomheder. Give den hjælp, de har brug for, og opstartsstøtte. Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt, så mange arbejdstagere presses ud. Iværksætteri er bare en god løsning for mange. Og jeg ser også potentiale for mikrovirksomheder i gruppen af kvinder med anden etnisk baggrund.

For de kontanthjælpsmodtagere, hvor der ikke er mulighed for arbejde, skal der også ske noget, mener Kirstine Holst.

- Alle mennesker har ret til at udfylde deres eget potentiale. Men vi skal også kunne erkende, at der er mennesker, der har væsentlig større problemer i deres liv end manglende arbejdsevne.

- Vi skal ikke give op på nogen, men jeg synes også, at vi trækker nogle rundt i systemet, fordi de skal, siger Kirstine Holst.

Annonce

Ordinært arbejde fremfor nyttejob

En anden kvindelig kandidat, der ikke sidder i byrådet i dag, er Connie Maybrith Jørgensen, som er spidskandidat for Socialistisk Folkeparti.

Hun lægger også høj vægt på opkvalificering og individuelle indsatser for de enkelte borgere.

- Vejen frem for de fleste er uddannelse der, hvor det kan lade sig gøre. Og så skal vi have mere ordinær beskæftigelse. Vi er ikke tilhængere af nyttejob, for det bærer ikke meget med sig, siger Connie Maybrith Jørgensen, der som leder af et botilbud i Vejle møder nogle af de ledige i Fredericia, der bliver sendt i praktik.

Bliver Connie Maybrith valgt ind, vil hun have fokus på at bevare borgernes værdighed. Hun ser gerne, at Fredericia Kommune går foran med ordinære jobs med overenskomstmæssige vilkår:

- Kommunen skal gå foran som rollemodel i forhold til at ansætte i ordinære stillinger. Så er det måske ikke på fuld tid. Virksomhedspraktik og job med løntilskud bliver for mange en karrusel, siger Connie Maybrith Jørgensen og tilføjer:

Kirstine Holst, spidskandidat for Borgerligt Fællesskab, spidskandidat for Socialistisk Folkeparti, Connie Maybrith Jørgensen samt de nuværende byrådsmedlemmer, der genopstiller:  John Nyborg (S) og Peder Tind (V) svarer på vælgeren Line Bødkers spørgsmål om beskæftigelse.

- Vi skal benytte os af de jobåbninger, der er lige nu. Og vi vil gerne, at kommunen stiller krav til de virksomheder, den samarbejder med. Arbejdsgiverne skal være åbne for medarbejdere, der måske kræver lidt mere oplæring og ansættelse på nedsat tid.

Annonce

S: Samarbejde med virksomheder

John Nyborg, der er genopstiller for Socialdemokratiet, er næstformand i social- og beskæftigelsesudvalget. Han er også opmærksom på, at der kommer flere job. Det vil han have fokus på og samtidig fortsætte det, Fredericia Kommune har gjort og stadig gør.

- Når vi kigger på arbejdsløshedsprocenten, så falder den gevaldigt. Og der kommer flere job, det skal vi være opmærksomme på. Der bliver brug for flere, der kan tage fat. Jeg ønsker mig større mulighed for, at erhvervsliv og jobcenter arbejder sammen. Det er vigtigt med et godt forhold til de steder, der kan skaffe arbejdspladser, siger John Nyborg og tilføjer:

- Der vil være nogen, der ikke kan løfte et fuldtidsjob. Vi skal kigge mere på, hvordan vi kan få aktiveret dem. Vi skal kigge ind bag de mennesker, vi sidder sammen med.

- Vi skal gøre det, vi har gjort og stadig gør, som er at kigge på, hvad der matcher kontanthjælpsmodtagernes jobønsker og kvalifikationer. Kigge på, hvad der passer til dem.

John Nyborgs kollega i både byråd og udvalg, Peder Tind, der er spidskandidat for Venstre, er enig i, at vejen frem for at få flere ledige ud af kontanthjælpssystemet er at fastholde den kurs, jobcenteret er på nu.

Annonce

V vil rulle besparelse tilbage

De sidste tre år er der blevet investeret et tocifret millionbeløb i jobcenteret, efter flere analyser af området gav 80 anbefalinger til ting, der kunne forbedres ellers ændres.

Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, der også er formand for social- og beskæftigelsesudvalget, vil fastholde den kurs, jobcenteret er på nu - og gerne træde på speederen.

- Det er et rigtig godt spørgsmål. Og det bliver helt klart et tema i valgkampen. Jeg står på mål for det, vi har opnået de sidste år med ændringer af jobcenteret. Vi kan se på tallene, at vi er på den rigtige vej, siger Peder Tind.

Et af de tal, Tind refererer til, er varigheden af et forløb for en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Hvor landsgennemsnittet er 214 uger, så er gennemsnittet i Fredericia nu kun 150 uger.

Det skyldes ifølge Peder Tind de omfattende ændringer, der er sket de sidste tre år, hvor der blandt andet er investeret i flere jobkonsulenter, der er skruet op for antallet af samtaler og især arbejdet med tidlig indsats og afklaring kan mærkes i tallene.

En indsats, der i særdeleshed har givet pote, er den fremskudte indsats, hvor syv medarbejdere placeret i medborgerhuset i Korskærparken har medvirket til at få flere i job og parken af ghettolisten.

Målet for omstruktureringen af jobcenteret og indsatsen på beskæftigelsesområdet er, at ledighedstallet når ned på landsgennemsnittet. Med faldende ledighedstal er Fredericia Kommune på vej mod det mål.

Derfor ærgrer det Peder Tind, at der i det nyligt vedtagede budget for 2022 lægges op til at spare på jobcenteret.

- Det er ikke nu, vi skal spare – vi skal nærmere speede op. I hvert fald fastholde den proces, vi har sat i gang og været i gennem de sidste tre år. Det er den helt forkerte retning med det, vi har sat i gang. Derfor kunne jeg ikke stemme for det budget. Fredericia har historisk haft mange på offentlig forsørgelse. Det har vi kæmpet for at ændre de seneste år, siger Peder Tind.

Han fortsætter:

- Hvis vi sidder for bordenden efter kommunalvalget, så vil første øvelse være at købe besparelsen på jobcenteret tilbage, som er konsekvensen af Arnepensionen eller retten til tidlig pension.

Venstre vil også skrue op for virksomhedsrettede indsatser - og så vil Peder Tind gerne brede indsatsen i Korskærparken og Sønderparken ud til hele byen.

Har du et spørgsmål, som du ønsker, at Fredericia Dagblad får kandidater til at give et svar på, så skriv det til os i boksen herunder.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

KOMMENTAR For abonnenter

Lad mig sige det lige ud: Det er for åndssvagt ikke at værne endnu mere om 'de åndssvages' historie

Fredericia For abonnenter

Forsvarer placering af nyt teststed på Prangervej: - Vi sørger for god oversigt og parkeringspladser

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Jelling

Vores børn er bange, og vi føler os fanget i eget hjem: Sandvads borgere tager bladet fra munden

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Hedensted

Kro og bodega ramt af flere corona-tilfælde: Besøgende opfordres til at blive testet

Annonce