Annonce
Billund

Lions indsamler dine brugte briller

På valgdagen vil der på alle valgsteder i Billund Kommune være opstillet kasser til indsamling af brugte briller. Privatfoto

Billund Kommune: På valgdagen den 5. juni har de vælgere, der bevæger sig ned til et afstemningssted, mulighed for mere end bare at sætte et kryds til folketingsvalget.

Lions Club Billund-Grindsted har på alle valgsteder i Billund Kommune opstillet en kasse, hvor folk har mulighed for at aflevere deres gamle og brugte briller. Efterfølgende vil Lions via et samarbejde med internationale organisationer sørge for, at brillerne kan komme til at gøre gavn på egne, hvor økonomien ellers ikke rækker til at investere i briller.

De briller, der bliver afleveret i kasserne, bliver i første omgang renset, inden de bliver målt ud og mærket med deres nøjagtige styrke. Herefter bliver de leveret til lande i den tredje verden, hvor de kan hjælpe mennesker med nedsat syn.

Lions har siden 1925 på verdensplan medvirket aktivt til bekæmpelse af blindhed. I flere lande har Lions mobile øjenklinikker, og der er gennem tiden foretaget mange operationer, som Lions har betalt for. Indsamlingen af briller er endnu et skridt på vejen for at hjælpe mod blindhed.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB vandt igen - og den bedste var på midten

Mest læste

Annonce