Annonce
Børkop

Lokal erhvervskvinde stiller op til byrådet

Pernille Jul Nielsen stiller op for Venstre. Foto: Flemming Larsen
Pernille Jul Nielsen stiller op for Venstre ved næste byrådsvalg.
Annonce

Skærup: Hun er  indehaver af cateringfirmaet Din Madpartner i Skærup, og hun er også formand for handelsstandsforeningen, Børkop handel- og erhverv.

Og nu er den 31-årige erhvervskvinde også blevet opstillet for Venstre til byrådet. Der skal vælges et nyt byråd til næste år, og med i feltet er nu Pernille Jul Nielsen.

- Jeg blev opfordret til at stille op for Venstre. Det ser jeg som et stort skulderklap. Politik har altid interesseret mig, og personligt står jeg for de samme værdier som det blå partis, siger hun.


Jeg blev opfordret til at stille op for Venstre. Det ser jeg som et stort skulderklap.

Pernille Jul Nielsen


Annonce

Langt cv

Pernille Jul Nielsen er ligeledes med i bestyrelsen for Rotary i Børkop og i styregruppen for Stafet for Livet.

Pernille Jul Nielsen er uddannet lærer fra UCL Jelling, og har blandt andet også arbejdet som lærer på Ungdoms Center Vejle - 10. klasser og Skibet Skole.

Sideløbende med lærergerningen serverede hun i en årrække på Hviids Vinstue og Restaurant Skyttehuset, inden hun blev hentet til Restauranten i Vejle Golf Club som bestyrer. Senere igen forpagtede hun restauranten sammen med Frederik Nørgaard, som hun i 2016 åbnede Din Madpartner - Mad med personlighed sammen med.

Endelig er hun tidligere i år blevet valgt til bestyrelsen i Venstre Vejle By.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce