Annonce
Vejle

Lokal forening sætter fokus på fordelene ved cannabis

Medicinsk cannabis kan have en meget gavnlig effekt for nogle af de mennesker, der døjer med epilepsi, som ikke kan blive anfaldsfrie med den traditionelle medicin. Det kan man høre meget mere om ved arrangementet 26. marts. Arkivfoto: Morten Pape

EpilepsiHjørnet inviterer til et arrangement med fokus på cannabis, og hvordan blandt andet mennesker med epilepsi kan have gavnlig effekt af cannabisolie.

Vejle: Cannabisolie kan gavne mange forskellige patientgrupper, hvis det gives på den rigtige måde og i samråd med en læge. Det føler man sig helt overbevist om hos foreningen EpilepsiHjørnet, der er stiftet i Vejle-området. Foreningen ærgrer sig over, at epilepsi ikke er en af de sygdomme, som er kommet med i en forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Derfor har bestyrelsen i foreningen valgt at gøre sit for at være med til at sætte fokus på fordelene ved cannabisolie, ikke mindst til de mange epilepsipatienter, som ikke kan blive anfaldsfrie af medicin.

Tirsdag 26. marts klokken 19 inviterer EpilepsiHjørnet et et arrangement på UCL Erhvervsakadami i Vejle, hvor omdrejningspunktet er epilepsi og cannabis.

Rikke Jakobsen fra Cannabis Danmark vil blandt andet give deltagerne en forståelse af, hvorfor og hvordan cannabis virker, og fortælle lidt om de erfaringer og studier indenfor cannabis, der foreligger på nuværende tidspunkt. Anders Olofsson fra Medical Cannabis Consulting vil fortælle, hvordan man producerer cannabis, og hvad det kræver at få lov til at producere lovligt i Danmark.

Desuden vil der også blive nogle personlige beretninger fra pårørende om deres brug af cannabisolie.

- Selvom vi er en epilepsiforening, og der selvfølgelig er mest fokus på, hvordan cannabis kan hjælpe børn og voksne med epilepsi, så vil andre patientgrupper også kunne få en masse brugbar viden, fortæller formand Maj-Britt Sanders.

På aftenen kan man desuden opleve sangeren Alex Ambrose fremføre den støttesang, han har skrevet til foreningen, og Nicolai Lind Jensen, der selv lider af epilepsi, som vil spille musik.

Det koster 75 kroner for medlemmer af deltage, 100 kroner for ikke-medlemmer.

Tilmelding skal ske til info@epilepsihjornet.dk senest 10. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce