GIVSKUD: Det er nærliggende at indlede dette skriv med en lille finurlig sprogblomst om, at 'her går man bogstaveligt talt til fodbold'. For det er lige netop det man gør, når man møder op hver mandag aften på kunstgræsset i Givskud, hvor Elin Søbye med kærlig myndighed, smil på læben og stor gejst dirigerer tropperne gennem den ganske nye disciplin i DBU-regi, Gå-Fodbold.
Begrundelse for indstillingen af Elin Søbye
Givskud Gymnastik & Ungdomsforening har med stor succes startet et gå-fodboldhold, som på rekordtid er blevet populært i lokalområdet.
I løbet af kun 3 måneder har intet mindre end 19 nye medlemmer tilmeldt sig det stærke og inkluderende fodboldfællesskab, hvor der er plads til alle.
Holdet rummer mange forskellige deltagere i alderen 25-70 år, hvoraf flere har et handicap, diabetes, KOL eller er rygopereret.
Gå-fodboldholdet i Givskud er et fremragende eksempel på et bevægelsestilbud, hvor alle kan være med - og som navnet antyder er det IKKE tilladt at løbe. Træningen er legende og giver smil på læben, men i kampen på banen træder vindergenet frem.
Desuden prioriterer holdet i høj grad 3. halvleg, hvor der hyggesnakkes omkring bordene i caféen.
62-årige Elin Søbye er indbegrebet af foreningslivet i Givskud, og hun har en livalang til ikke mindst fodbold, hvor hun har ydet både i de aktives rækker og på leder/træner-niveau.
19 medlemmer
- Gå-fodbolden ligger under konceptet 'Bevæg dig for livet'. Det er DBU, der har lanceret konceptet, og jeg tænkte, at det kunne være godt med et koncept som dette her i området. Her kan alle være med uanset køn, fysisk formåen, alder, og hvad man eller måtte have af forskellige forudsætninger. Jeg er jo selv vild med fodbold, så jeg havde stor lyst til at prøve det af som tovholder her i Givskud, fortæller Elin.
Konceptet fik hurtigt fat, og i dag er der 19 medlemmer på listen med vidt forskellige forudsætninger i forhold til at lege med den lille runde. Men i 3. halvleg, der foregår i cafeteriet i hallen, er alle fodboldmæssige og fysiske forudsætninger nulstillede - og her bliver der hygget igennem.
Aktivt bestyrelsesmedlem i 47 år
Elin Søbye har været frivilligt medlem af en foreningsbestyrelse i 47 år, og hun har siddet i et hav af forskellige bestyrelser i Givskud og omegn.
Hun sidder i bestyrelsen i FC GOG Fodbold, ligesom hun også er initiativtager og tovholder på Givskud GUFS ungdomsklub, der kører fredag aften i hallen. Hun er også kommet i lokalrådet i byen.
- Derudover forsøger jeg at kæde foreningerne sammen i byen, så der er sammenhæng i de ting, vi går og laver. Det er vigtigt, at foreningerne arbejde godt sammen, og ved hvad hinanden går og laver, og det er jeg med til at sørge for, siger Elin.
De mange dedikerede mennesker
28. april lægger Vejle Musikteater efter et par års corona-pause igen scene til den årlige Sportsgalla. Her hyldes de mange idrætsudøvere, der har gjort sig bemærket det seneste år, samt de flittige foreningsfolk i Vejle Kommune.
Årets Sportsgalla er en hyldest til og en anerkendelse af de mange dygtige idrætsfolk, trænere og ildsjæle rundt i kommunen. I alt 24 personer og foreninger er nomineret til de otte priser, der skal uddeles på aftenen.
Vejle Amts Folkeblad og Vejle Kommune portrætterer samtlige nominerede frem mod gallaen, hvortil billetsalget netop er åbnet.
Det er gratis at overvære sportsgallaen, men det kræver, at du har en billet, som kan erhverves på musikteatrets hjemmeside.
Hun har også via lokalrådet fået posten som velkomstambassadør i byen, så det er Elin, der, når nye borgere flytter til byen, dukker op med velkomstmappen. Den indeholder en masse info om byen og området og indeholder også en masse fine gaver fra byens erhvervs- og butiksliv.
Og den indeholder naturligvis også en folder om gå-fodbolden i Givskud.
Elin Søbye, Givskud Gymnastik & UngdomsforeningHer kan alle være med uanset køn, fysisk formåen, alder, og hvad man eller måtte have af forskellige forudsætninger.