Annonce
Kultur

Lokalarkiver vil dokumentere corona-epidemien for eftertiden

Mange butikker har skilte som dette udstillingsvinduerne. Det er en af de ting, der kan dokumenteres for eftertiden. Foto: Søren E. Alwan
Fotos af tomme gader og skoler eller dagbøger og anden dokumentation kan vise, hvordan Covid-19 virussen påvirkede samfundet.

Ikast/Brande: De Lokalhistoriske Arkiver opfordrer nu borgerne til til at gøre en aktiv indsats for at dokumenterer corona-epidemien for eftertiden.

- Lokalmiljøerne rundt omkring i landet er vendt på hovedet, og her kan lokalarkiverne være med til at sikre, at eftertiden har mulighed for at skildre og huske, hvordan Covid-19 påvirkede vort samfund, skriver kommunens kulturkonsulent Carsten Jensen.

De Lokalhistoriske Arkiver i Ikast-Brande vil derfor gerne opfordre borgere, foreninger og virksomheder til at fremsende relevant materiale om egne oplevelser af Covid-19. Det kan være fotos med tomme gader, haller eller forsamlingshuse, skoler og daginstitutioner eller fabrikker, kontorer og butikker. Det kan også være filmklip eller lydklip eller skriftlig dokumentation i form af dagbøger eller indlæg på de sociale medier eller beskrivelser af oplevelser i indkøbskøer, hjemmeundervisning og lignende. Det kan også være dokumentation, der viser hvordan foreninger, butikker og virksomheder håndterer krisen.

- Det vigtigste er, at det er materiale fra Ikast-Brande Kommune. Er det muligt at sætte dato, lokalitet, fotograf, skribent eller lignende på, så vil det give et fantastisk billede, når andre om 50 eller 100 år ser tilbage på Covid-19 tiden i Ikast-Brande, forklarer Carsten Jensen.

- På samme måde glædes vi over de titusindvis af arkivalier, dagbøger, film, lydfiler, fotos, malerier, erindringer, egne beskrivelser af tiden under både 1. og 2. verdenskrig, den spanske syge i 1918-1919 og hyldemeter af andre store og små situationer fra historien i Ikast-Brande området, fortæller Carsten Jensen.

Epidemien har præget samfundet markant. Derfor bliver der en landsdækkende dokumentation. Rigsarkivet har på vegne af Rigsarkivet, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver, Det Kgl. Bibliotek, Arbejdermuseet og Nationalmuseet, opfordret til, at der indsendes materiale til kulturbevaringsinstitutioner såsom lokalarkiver.

Annonce

Lav aftaler med lokalarkiver

I Ikast-Brande Kommune skal materialet sendes til et af de seks lokalhistoriske arkiver i enten Engesvang, Bording, Vester Palsgaard, Blåhøj, Brande eller Ikast. Kontaktinformationer kan findes på www.ikast-brandebibliotek.dk

Smitsomheden af coronavirussen betyder, at lokalarkiverne ikke kan indsamle og modtage arkivalier som normalt, så det er vigtigt, at man tager en række forholdsregler. Hvis indkomne afleveringer skal afleveres fysisk, opfordres man til at lave afleveringsaftaler med de afleverende parter, så den fysiske aflevering kan ordnes på et senere tidspunkt, hvor smitterisikoen er væk.

Ved digitale afleveringer, eksempelvis over mail, skal man huske stadig at lave afleveringsaftaler med de afleverende parter. Her kan man eventuelt lave en midlertidig procedure, så fysisk underskrift kan ske på et senere tidspunkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce