Annonce
Vejle

Lokalbrugs udvider mens discountbutik spøger

Jørgen Petersen og Rikke Guldborg Rubow glæder sig til at byde kunderne indenfor i en butik, som vokser fra 120 til 150 kvadratmeter. Foto: Mette Mørk

En dagligvarebutik spøger i Skibet, mens Jennum Lokalbrugs udvider butikken

Jennum: Håndværkerne har i flere uger været i gang med at bryde ned og bygge op i baglokalerne hos Lokalbrugsen i Jennum.

Et nyt gulv er støbt i den del af bygningen, som oprindeligt rummede en beboelse, og om cirka en måneds tid kan brugsmand Jørgen Petersen og hans datter Rikke Guldborg Rubow udvide den i dag 120 kvadratmeter lille butik med 30 ekstra kvadratmeter.

- Vi har valgt at udvide, fordi pladsen i butikken er trang. Vi får ikke større sortiment, men får plads til at præsentere varerne bedre, så kan vi forhåbentlig friste flere til at købe lidt mere, når de er her. Vi er en nærbutik, hvor folk lige suser ind og køber det, de skal bruge til aftensmaden. Det er fortsat det, folk putter i munden, som vi skal leve af sammen med grovvarehallen overfor, fortæller Jørgen Petersen.

Vi har ja-hatten på. Det bliver vi nødt til, og vi vil kæmpe for, at butikken stadig kan gå rundt. Men kommer Rema 1000 eller Netto er der en risiko for, at det bliver afvikling frem for udvikling.

Rikke Guldborg Rubow, Jennum Lokalbrugs

Vil kæmpe for overlevelse

Det familiære brugspar kender alt til discountkædernes flirten med Skibet, som Jennum-butikken i høj grad lever af sammen med de mange pendlere mellem Jelling og Vejle.

Flere udviklere vil gerne bygge en butik enten ved Vardevej eller Buldalen, men trafiksituationen får Vejle Kommune til at tøve med at anvise en butiksplacering. Rikke Guldborg Rubow sidder med i bestyrelsen for Skibet Lokalråd og holder sig helt neutral, når talen falder på en mulig ny dagligvarebutik, men hun lægger ikke skjul på, at en Skibet-butik vil være en alvorlig konkurrent.

- Vi har ja-hatten på. Det bliver vi nødt til, og vi vil kæmpe for, at butikken stadig kan gå rundt. Men kommer Rema 1000 eller Netto er der en risiko for, at det bliver afvikling frem for udvikling. Vi vil stadig forsøge at gøre det til en personlig oplevelse at handle her. Men selvfølgelig bliver det en udfordring, men nu håber vi, at udvidelsen giver lidt mere omsætning, siger Rikke Guldborg Rubow.

Annonce

Investerer kvart million

I butikken skiller en støvvæg af plast det eksisterende og kommende butikslokale, og når håndværkerne er færdige og det nye inventar er på plads på det nye gulv, har butikken investeret i nærheden af 250.000 kroner i fremtiden. Penge, som butikken selv har sparet op, for det med et låne er sjældent noget, Jørgen Petersen har gjort i.

- Det var heller ikke nødvendigt, da vi brugte 600.000 kroner på at bygge om for syv år siden. Vi tager det af egenkapitalen, og det hænger fornuftigt sammen. Omsætningen går fornuftigt og vi har haft overskud de senere år. Regnskabet for 2016 er ikke færdigt endnu, men her regner jeg også med, at vi har et lille plus, siger den erfarne brugsmand.

Det er efterhånden 42 år siden, at han landede i Jennum sammen med sin familie, som oprindeligt boede i de lokaler, der nu inddrages til butik og personalefaciliteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112

Brand var en and

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce