Annonce
Erhverv

Lokale virksomheder går sammen om stor opbevaringsplads

En gravemaskine er eneste synlige køretøj på den store plads ved Lundagervej. Snart kommer der dog til at stå flere tomme containere og trailere. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Kloster A/S og Daka Denmark A/S ved Løsning har bygget kæmpe plads ved Lundagervej. Her skal virksomhederne opbevare tomme containere og trailere.

Løsning: Et areal på 40.000 kvadratmeter, eller hvad der svarer til lidt over seks fodboldbaner, er blevet omdannet fra landbrugsjord til depot- og parkeringsplads på Lundagervej tæt på Helge Nielsens Allé, hvor transportvirksomheden Kloster A/S holder til.

Sammen med en anden lokal virksomhed, Daka Denmark A/S, der indsamler og genanvender organisk affald og som holder til sydligere på Lundagervej, skal Kloster bruge det store område til opbevaring.

- Vi har tre-fire steder i området, hvor lejer os ind og har trailere og containere til at stå, men nu samler vi det til et sted, siger Leif Søgaard, der er projektleder hos Kloster og som har været med til at etablere pladsen.

Annonce
Store mængder regn har skabt en mindre sø på pladsen. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Udnytter egen jord

Hos Daka er transportchef Jesper Visby glad for omlægningen af jorden, som er ejet af Daka, men tidligere var forpagtet ud til landbrugsjord.

- Ideen og fidusen for os er, at vi i stedet for at leje plads gør brug af den jord, vi ejer, siger Jesper Visby, som er positiv over for samarbejdet med Kloster, som også løser vognmandsopgaver for Daka.

- Vi har selv et behov for oplagring, for vi ejer et stort antal containere, og så har Kloster mulighed for at etablere pladsen, siger transportchefen i Daka og tilføjer, at der er tale om tomme containere og trailere på området.

Pladsen er endnu ikke taget i brug. Den seneste måneds massive mængde regn har besværliggjort arbejdet med jordvoldene rundt om området, ligesom der også mangler en elport ved indkørslen til pladsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Er du træt af private p-vagter? Kommunens p-vagter har venlige postkort med i tasken

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce