Annonce
Børkop

Lokalråd: - Det må ikke blive en parcelhusørken

Der skal laves en helhedsplan over området mellem Børkop og Brejning. Og lokalrådene har sat sig sammen for at give deres bud på ting, der gerne må komme med i den plan. Foto: Morten Pape

Lokalrådene i Børkop og Brejning har et fælles sigte for, hvordan byerne bedst bindes sammen. For de er ved at smelte sammen, og dermed bliver Gauerslund et nyt tyngdepunkt i området.

Annonce

Børkop/Brejning: Der er godt gang i fremtidplanerne for det område langs Fælleshåbsvej mellem Brejning og Børkop, der kaldes Brejning Syd. Altså et område ved Gauerslund. Og de planer har lokalrådene i Brejning og Børkop sat sig ned og kigget på i fællesskab.

- Vi er enige om en fælles retning, og vores tanker har vi afleveret til kommunen, som skal have ros for at være åbne og lydhøre. Vi får selvfølgelig ikke alle tanker igennem, men vi mærker, at her er et godt samspil, siger Jens Christian Jensen, der er medlem af Børkop Lokalråd.

Det er først gang, at Brejning Lokalråd og Børkop Lokalråd har sat sig ned og lavet et fælles udspil, men det giver god mening at samarbejde om netop dette område, da det jo ligger lige mellem byerne. Og derfor påvirker begge byer.

- Det er jo et fælles område, og ved at sætte os sammen kan vi tale med endnu stærkere stemme. Det skal jo ikke være os og dem. Det skal kun være os, siger Lars Hansen, formand for Brejning Lokalråd.

Meget skal ske i området

Det står absolut ikke stille i Gauerslundområdet langs Fælleshåbsvej.

Idrætsfaciliteterne ved hallen og boldbanerne skal udvides og moderniseres.

Der skal bygges et nyt plejecenter, som skal stå klar i 2023.

Sognehuset ved kirken skal udvides.

Der skal efter planen udstykkes omkring 90 grunde i det, der kaldes Brejning Syd.

Der skal efter planen bygges cirka 30 nye rækkehuse/dobbelthuse ved Hørgyden.

Annonce

Tyngdepunkt

Jens Christian Jensen bruger ordet tyngdepunkt om området langs Fælleshåbsvej. For det er det, det er ved at blive.

- Gauerslund bliver i fremtiden ikke et centrum. Det har de to byer i forvejen, men jeg bruger ordet tyngdepunkt. For her skal jo bygges plejecenter, idrætsområdet skal udvides, og der skal bygges boliger. Det bliver et område, hvor mange får nogle naturlige gøremål, så vi skal også tænke i rekreative områder, logistik og handelsmuligheder. Ikke kun i boliger. Man skal kigge mindst tyve år ud i fremtiden, siger Jens Christian Jensen.

Lars Hansen er enig. Der skal tænkes bredt og langsigtet.

- Det skal gerne blive et slags blomstrende midte mellem byerne, og her prioriterer vi det rekreative meget højt. Men vi ved jo godt, at der også tænkes i boliger, og vi kan godt se fremtiden i, at der eksempelvis bygges mere i retningen mod Gårslev. Men der skal tænkes varieret. Det må ikke bare blive en parcelhusørken bag nogle jordvolde, siger han.

Helhedsplanen for Gauerslundområdet er stadig på tegnebrættet, og den skal ligge klar omkring sommeren 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce