Annonce
Hedensted

Lokalråd har fået ja til 75 meter lang bådebro: Den skal bruges til udflugter på Vejle Fjord

Fakkegrav Badehotels anløbsbro og fjordbåden Munkebjerg ses på billedet fra ca. 1920. 100 år senere arbejdes der på at genoptage fjordsejladsen. Foto: Stouby Lokalarkiv
Lokalrådet i Stouby drømmer om at give tidligere tiders maritime udflugter på Vejle Fjord et comeback. Nu har lokalrådet fået tilladelse til at anlægge et anløbssted.
Annonce

Stouby: Hos Stouby og Omegns Lokalråd har formand Ole Lyse fået den ide, at de engang så populære frokostudflugter på Vejle Fjord skal have et comeback.

Det er tanken, at en damper skal sejle fra Vejle Havn og lægge til ved en bro ud for Hotel Vejlefjord, hvor passagerer så vil kunne kigge sig omkring i naturen og spise frokost, inden turen går hjem igen.

Projektet er stadig i startfasen. Men nu har det taget et stort skridt frem.

Hedensted Kommune har givet grønt lys til etablering af et anløbssted i form af en 75 meter lang bådebro neden for hotellet.

Den eksisterende bro på stedet kan således forlænges med 50 meter og tilføjes et brohoved, så en fjordbåd kan blive ude på 2-2,5 meters dybde ved anløb.


Nu kan vi komme videre og søge midler. Kommunen har givet os tilsagn om 259.000 kroner til broen, men den koster ca. 1,3 mio. kr., så vi skal bruge lidt flere. Vi må se, om nogle fonde har interesse for det.

Ole Lyse, formand, Stouby og Omegns Lokalråd


Annonce

Skal være offentlig

Hedensted Kommune har haft projektet i høring og givet tilladelse til broen ud fra en vurdering af, at den ikke vil have væsentlig negativ indflydelse for det omgivende landskab eller dyreliv.

Der følger en række vilkår, herunder at broen kun må benyttes som bade- og bådebro, og at den skal være tilgængelig for offentligheden.

Med tilladelsen i hånden vil lokalrådsformand Ole Lyse ud og finde nogle legekammerater med penge. Han har i forvejen Hotel Vejlefjords ejer Vejlefjord Fonden med ombord.

- Nu kan vi komme videre og søge midler. Kommunen har givet os tilsagn om 259.000 kroner til broen, men den koster ca. 1,3 mio. kr., så vi skal bruge lidt flere. Vi må se, om nogle fonde har interesse for det. Nu kommer der en vinter, der er god at bruge på at skrive ansøgninger. Det er jo indendørs arbejde, siger Ole Lyse.

Annonce

Lang vej endnu

Lokalrådet skal også have fundet et skib til fjordsejladsen.

- Det er et forløb, som kommer til at køre parallelt med ansøgningerne. Det kommer til at tage tid. Der kan nemt gå et par år endnu. Sådan er det med den her slags projekter. Restaureringen af Træskohage Fyr tog også flere år. Man skal have tålmodighed, siger Ole Lyse.

Han mærker interesse for fjordsejladsen, når han fortæller om projektet under udflugtsture i lokalrådets traktortrukne vogn Salatfadet.

Den tidligere fjordsejlads med anløbsbroer ved Tirsbæk, Ulbækhus og Fakkegrav foregik i perioden 1863 til 1964.

Interessen dalede i takt med, at privatbilismen vandt frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce