Annonce
Vejle

Lokalt netmedie har droppet Vejle-nyheder

Der står godt nok "Lige nu" på forsiden af Vejle24.dk men historien om, at statsministeren indkalder til pressemøde, er seks dage gammel. Medejer Rikki Tholstrup Jørgensen bekræfter, at netmediet ikke længere satser på lokale nyheder. Foto: Screendump fra Vejle24.dk.
Ejerkredsen bag Vejle24.dk, der blev lanceret i 2018, vil satse på nationale nyheder og salg af annonceplads.
Annonce

Vejle: "Et glad medie med superlokale portrætter og journalistiske historier om livet i byen."

Sådan præsenterede daværende medejer af Vejle24.dk Søren Søltoft Holmboe netmediet, da Vejle24.dk blev lanceret i marts 2018.

Søren Søltoft Holmboe fortalte dengang til Vejle Amts Folkeblad, at det nye medie ikke ville skrive decideret kritiske artikler, men i stedet ville prioritere positive historier.

På det seneste er det dog så som så med historier på mediet, hvis tophistorie på forsiden lyder: "LIGE NU: Mette Frederiksen indkalder til pressemøde i dag".

Klikker man ind på "nyheden", viser det sig dog, at den er publiceret den 23. oktober og altså ikke ligefrem breaking news.

Annonce

Satser på nationale nyheder

Det er selskabet Media Group Denmark Aps, der står bag Vejle24.dk.

Selskabet, der holder til på Horsensvej i Vejle og som ifølge cvr-registret har syv ansatte, er ejet af Rikki Tholstrup Jørgensen og Kasper Christensen, der også er opført som redaktør på Vejle24.dk.

Rikki Tholstrup Jørgensen bekræfter i et skriftligt svar til Vejle Amts Folkeblad, at Vejle24.dk mere eller mindre er lagt ned som nyhedsside for Vejle-historier.

Annonce-auktioner driver siderne

  • Ifølge Rikki Tholstrup Jørgensen finansieres driften af nyhedssiderne ved hjælp af programmatic-salg.
  • Programmatic-salg er en metode til at sælge digital annonceplads.
  • Det foregår på den måde, at annoncøren på forhånd har identificeret en foretrukken målgruppe.
  • Når den målgruppe besøger en side på nettet, udbydes sidens annonceplads i løbet af millisekunder til salg på en auktion, hvor den virksomhed, der er villig til at betale mest, får annoncepladsen.
  • Hele processen foregår automatisk, og auktionen er overstået på de millisekunder, som det tager for websitet at loade.

Han peger blandt andet på, at siden er blevet en del af en række af sider, som fokuserer på nationale nyheder og nyheder fra fodboldens verden.

- Der ligger ikke nogen nuværende strategi for at drive en lokal side på Vejle24. Den er en del af en større portefølje af sider, der bliver opdateret sammen med hovedsiden Nyheder24.dk, skriver Rikki Tholstrup Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Annonce