Annonce
Billund

Lone Lundø fejrer 20 år med egen salon

Frisør Lone Lundø har 20 års jubilæum i sin salon i Borgergade. Det fejres med en reception på lørdag mellem klokken 12 og 15. Foto: Martin Ravn
I januar 2000 åbnede frisør Lone Lundø egen salon i Borgergade og kan derfor fejre 20 års jubilæum.

Grindsted: Der er efterhånden 20 år siden frisør Lone Lundø åbnede egen salon i Grindsted.

Den nu 50-årige frisør havde egentlig ikke drømt om at blive selvstændig. Tanken opstod da hun arbejdede i en salon i Aarhus. Hun ringede til sine forældre i Grindsted og bad dem om at kigge efter egnede lokaler til en salon i byen. De faldt over lokalerne i Borgergade 34, hvor Lone Lundø siden 2000 har klaret håret på både mænd, kvinder og børn.

Lone Lundø blev uddannet frisør i 1990. Det skete i den daværende "Minisalonen" i Jyllandsgade i Grindsted.

- Det har altid været min drøm at blive frisør. Lige fra jeg sad i min fasters frisørsalon har jeg drømt om at kunne gøre folk glade for resultatet, fortæller Lone Lundø.

Det var ikke kun Lones faster, der var frisør. Det var hendes moster og onkel også, og hendes farfar var barber i Thy.

Jubilæet fejres på lørdag den 18. januar, hvor der er reception i salon Lone Lundø mellem klokken 12 og klokken 15, og køleskabet er fyldt op med champagne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];