Annonce
Navne

Lotte har styr på mikrobiologien

Lotte Foegt Poulsen skal lede afdelingen for klinisk mikrobiologi på Sygehus Lillebælt. Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Ansættelse: Lotte Foegt Poulsen er den 1. maj tiltrådt som ny ledende bioanalytiker på Klinisk Mikrobiologi på Sygehus Lillebælt. Afdelingen har til huse på Vejle Sygehus.

Lotte Foegt Poulsen kommer fra en stilling som afdelingsbioanalytiker med personaleledelse på afdelingen for klinisk biokemi og farmakologi på Odense Universitetshospital. Et job, hun har haft siden 2018.

Før det var hun gennem seks år faglig specialist i hæmatologi og sporstof på samme afdeling.

Annonce

49-årige Lotte Foegt Poulsen er uddannet autoriseret hospitalslaborant fra Hvidovre Hospital i 1993 og har gennem årene arbejdet i stillinger på flere danske sygehuse. Herunder i Fredericia og Kolding, hvor hun i 2004 og 2005 var bioanalytikerunderviser.

Hun skiftede siden til et lignende job på Odense Universitetshospital.

- Sygehus Lillebælt er et veldrevet sygehus, som jeg jo kender lidt til i forvejen. Jeg glæder mig meget til at være en del af Sygehus Lillebælts identitet, at sætte retning og at holde fokus på, at vi sætter patienten først i alt, hvad vi siger og gør, siger hun i en pressemeddelelse om jobskiftet.

Lotte Foegt Poulsen har samtidig erfaring fra det private erhvervsliv – blandt andet som produktspecialist hos Siemens Diagnostics Healthcare i 2011 og ét år frem.

Hun bor i Odense med sin mand og har to voksne børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce