Annonce
Billund

Lufthavnsdirektør: EU bør harmonisere corona-restriktionerne

Coronakrisen går fortsat meget voldsomt ud over Billund Lufthavn, som i september mistede 80 procent af sine passagerer. Lufthavnsdirektør Jan Hessellund mener, at EU bør indføre fælles restriktioner. Arkivfoto: Martin Ravn
Coronakrisen går fortsat voldsomt ud over Billund Lufthavn, der i september har haft en nedgang på 80 procent i antallet af rejsende. Lufthavnsdirektøren mener, at EU bør finde fælles fodslag, når det kommer til restriktioner.
Annonce

Billund: Det bør gå ekstra hurtigt for mennesker, der rejser som led i deres arbejde, at få svar på en test om, hvorvidt de er smittet med covid-19. Det mener lufthavnsdirektør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, der i statistikkerne for september endnu engang har måttet konstatere, at der er store klø til den lokale lufthavn sammenlignet med passagertallene for 2019.

- Danmark er i en situation, hvor vi er nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at få gang i erhvervsrejserne igen, for 800.000 danske jobs er afhængige eksporten til udlandet. I luftfartens genstartsteam har vi anbefalet regeringen at arbejde på at lave en harmonisering af corona-restriktionerne i EU, siger Jan Hessellund ifølge en pressemeddelelse.

En harmonisering af restriktionerne inden for EU er næppe noget, der kommer i stand fra det ene øjeblik til det andet, og derfor har direktøren et forslag til, hvordan forholdene hurtigt kan blive forbedret, så der kan komme bedre gang i flytrafikken og dermed erhvervslivet.

- Et hurtigt og effektivt greb lige nu er at indføre hurtige testsvar til erhvervsrejsende. Det kan ske ved afrejse, eller når de lander i Danmark igen. Resultatet skal komme inden arbejdsdagen næste dag begynder. KLM, Lufthansa, SAS og Air France blandt flere har allerede et stort ruteudbud til erhvervsrejsende. Hurtig testsvar vil med stor sandsynlighed genetablere efterspørgslen på de erhvervsrejser igen, siger Jan Hessellund.

Annonce

Nedgang på 80 procent

Blot 71.625 passagerer rejste igennem lufthavnen i den forgangne måned. Dermed har Billund Lufthavn tabt mere end 80 procent af passagererne i forhold til september 2019. Et voldsomt kritisk tal - som dog er i fremgang i forhold til månederne før sommerferien, hvor krisen var endnu større.

Til gengæld kan Billund Lufthavn fremvise positive tal, når det kommer til fragt med gods. Her er der i forhold til samme måned sidste år sket en stigning på 10 procent.

Især importen er steget voldsomt - og det handler ifølge Jan Hessellund blandt andet om, at Billund Lufthavn i høj grad bliver brugt, når der i udlandet skal købes værnemidler til brug i kampen mod covid-19.


I luftfartens genstartsteam har vi anbefalet regeringen at arbejde på at lave en harmonisering af corona-restriktionerne i EU.

Jan Hessellund, direktør, Billund Lufthavn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

To børnehaver i Vejle ramt af corona: 51 børn og 11 voksne sendt hjem

Danmark

Første kandidat melder sig efter Frank Jensens exit: Mette Reissmann vil være overborgmester

Vejle For abonnenter

Ny vej fra ådalen til Uhrhøj rammer familie med fem børn: Kjærs jord bliver skåret midt over

Annonce