Annonce
AC Horsens

Lumb: Stærk hjemmebane bliver vigtig i foråret

MIchael Lumb glæder sig over, at AC Horsens har fået skabt en stærk hjemmebane i løbet af efteråret. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Horsens: AC Horsens' venstre back Michael Lumb skulle til dopingkontrol efter 2-1 sejren over Sønderjyske. Om det var på grund af hans bidrag til målet til 1-0 og hans egen scoring til 2-0 skal være usagt, men under alle omstændigheder var smilet bredt hos AC-spilleren trods den ventende kontrol.

- Det var en meget vigtig sejr. Kig bare i tabellen. Nu er vi i den grad med, og så var det vigtigt, at vi igen vandt på hjemmebane, sagde Michael Lumb med henvisning til, at AC Horsens nu har hentet fire sejre i træk på eget græs og er ubesejret siden august på Casa Arena.

- Statistikken er jo helt anderledes end i foråret og generelt i sidste sæson. Det er et spørgsmål om tro, og så har vi fået marginalerne over på vores side. Den hjemmebane bliver vigtig, når vi i foråret skal op mod nogle stærke hold, sagde Michael Lumb.

- Det bliver svært i foråret, men vi har bevist, at vi kan spille lige op med alle hold, når vi er fuldtallige, og hvis vi kigger på holdene omkring os, har vi kun tabt til Lyngby, og i den kamp var vi i undertal i 80 minutter, sagde Michael Lumb.

AC Horsens møder i forårets første kamp FC Nordsjælland i Farum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];