Annonce
Billund

Lyng Bowl er lukket og sat til salg: Drømmer du om at eje et bowlingcenter?

Hverken Henrik Steen-Andersen og hans bror Michael Steen-Andersen ønsker at drive Lyng Bowl videre. De har derfor sat bowlingcentret til salg. Arkivfoto: Jan Kronvold
Næsten 600 bowlingspillere er blevet hjemløse, efter at Lyng Bowl er lukket. Nu er bygningen sat til salg.
Annonce

Grindsted: Efter 26 år med et bowlingcenter i Grindsted, ser det ud til, at byens hundredvis af bowlingspillere må finde nye baner at spille på.

Lyng Bowl er lukket, alle spillere har været forbi for at hente deres private kugler, og nu er bygningen sat til salg.

4,5 millioner kroner koster det, hvis man har mod på at drive bowlin

gcentret. Det ønsker ejerne Henrik og Michael Steen-Andersen ikke længere.

Magion har i en årrække forpagtet bowlingcentret, men det blev aldrig den gode forretning, man havde håbet på. Bowlingcentret har gennem flere år kørt med underskud, og forpagtningsaftalen stopper med udgangen af denne måned.

Annonce

Mange muligheder

Siden Vibeke Kristensen per 1. februar lukkede restauranten, har Henrik Steen-Andersen ved siden af sit job som leder af Magion drevet bowlingcentret - som en nødløsning.

Lyng Bowl

Lyng Bowl blev opført af Arne Ekkenberg i 1994. Senere overtog sønnen John Ekkenberg bowlingcentret og drev det, indtil det blev solgt til Michael og Henrik Steen-Andersen i 2002.

Lyng Bowl kom med under Fonden Magion sammen med Lynghallen i sommeren 2013 i forbindelse med, at Henrik Steen-Andersens blev ansat som leder af Magion.

Fonden Magion har siden og indtil slutningen af juni 2020 forpagtet Lyng Bowl, der stadig ejes af brødrene Steen-Andersen.

- Vi havde egentlig en køber, men vedkommende sprang fra på grund af corona, siger Henrik Steen-Andersen, der håber, at en ny ejer vil have mod på at drive bowlingcentret videre.

Alternativt kan bygningen bruges til noget andet. Det er EDC-mæglerne Egsgaard & Terkelsen der står for salget.

- Der er 1480 kvadratmeter med et stort køkken og gode faciliteter til servering. Det er mest oplagt som bowlingcenter, men hele kan også bygges om. Der er mange muligheder, og bygningen er i god stand, siger ejendomsmægler Per Terkelsen.

Annonce

Trist formand

En af dem, der er rigtig ked af, at bowlinghallen er lukket, er Jørgen Bundgård, der er formand for Lyng Bowl Seniors 160 medlemmer.

Han har selv været forbi bowlinghallen for at hente sit private udstyr og har indtil videre foreningens grej til at stå hjemme hos sig selv.



Seniorerne har hver onsdag i 25 år fyldt bowlinghalen dagen lang.

- Jeg var grædefærdig, da jeg fik at vide, at Lyng Bowl lukker. Hvor skal vi så gå hen?, siger han.

Jørgen Bundgård og bestyrelsen vil ikke - i hvert fald ikke i første omgang - nedlægge foreningen. Alternativet til den ugentlige spilledag, kan blive stævner i Brande, Varde eller Tarm.

Jørgen Bundgård, formand for Lyng Bowl Senior, ved ikke, hvor hans medlemmer nu skal være. Arkivfoto: Alex Hermann

- Der skal nok være andre foreninger, der gerne vil have os, eller nogle af os. Der er jo ingen, der lige pludselig har plads til 160 spillere ekstra, siger han.

Hans plan er derfor at arrangere stævner, hvor Grindstedspillerne lejer sig ind i en af omegnsbyerne en hel dag ad gangen. Men allerhelst vil han spille i Grindsted:

- Jeg håber til det sidste, at Lyng Bowl åbner igen, siger han.

Annonce

600 spillere

Udover Lyng Bowls 160 medlemmer, kan medlemmer af Ældre Sagen deltage her. Også Grindsted Familie og Firma Idræt har en bowlingafdeling med 250 medlemmer. Derudover har seniorbowlerne fra Billund, Ølgod og Tistrup haft hjemmebane i Grindsted.

Så hvis Lyng Bowl lukker, er det op mod 600 bowlingspillere, der mangler et sted at være.

- Det er jo fortrinsvis ældre, der bowler, og jeg tror, de bliver trætte af at skulle ud og køre efter det. Vi må håbe, at der kommer en, der har lyst til at drive det videre, siger Ulla Johansen, formand for bowlingafdelingen i GFFI.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce