Annonce
Kultur

Lyt med: Fredericianer har lavet sang om savn i corona-tid

Egentligt var det ikke planlagt, men derimod en pludselig indskydelse, da den fredericianske sangerinde Helene Hansen søndag fik en idé om at skrive en sang om afsavn under corona-tiden.

Fredericia: - Jeg tænkte, at man kunne synge lidt, om det vi står i, for vi er alle - inklusiv mig selv - berørt af det, siger Helene Hansen.

Normalt skriver hun ikke sange, men i løbet af 15-20 minutter fik hun skrevet en sang til melodien af Leonard Cohens "Hallelujah".

- Det er en smuk sang, der sender et godt budskab, som der også er brug for i øjeblikket, så jeg synes, den giver så meget mening, siger Helene Hansen.

Annonce

Mange tilkendegivelser

Videoen med sangen er siden søndag aften blevet set knap 2000 gange og har affødt en masse tilkendegivelser fra venner og bekendte.

Responsen er også kommet bag på sangerinden, som ellers ikke er vant til at dele sine sange på den måde, som det skete søndag.

- Det er helt vanvittigt. Jeg har været nødt til at slå lyden fra min telefon, fordi den bimler og bamler med beskeder fra folk, så jeg er meget overrasket over det, siger hun.

Selv har hun det også lidt svært med situationen, som den er i øjeblikket.

- Det er skrækkeligt og det fylder mere, end jeg havde troet det ville gøre. Jeg føler, det er lidt af en ond drøm, som gerne snart må slutte, siger Helene Hansen, der ikke vil afvise, at der bliver skrevet endnu en sang under coronatiden.

Helene Hansen har skrevet en tekst om savn under coronatiden. Skærmbillede fra video.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Ny vej er afgørende for Kvickly

Annonce