Annonce
Danmark

Lyt og læs: Ramboline og hendes medsøstre nyder et pensionistliv langt fra rakkerlivet med cirkus

Cirkuselefanterne er kommet tilbage til naturen. Eller i hvert fald på noget, der giver dem mulighed for at leve noget, der ligner et rigtigt elefantliv, mener dyrechef Anita Holm, Knuthenborg Safaripark.
De danske cirkuselefanter er genopstået til et værdigt pensionistliv. De bor nu i en 140.000 kvadratmeter stor seniorbolig på Lolland, hvor podcasten Gangbar har besøgt dem. Læs med her eller gå med på hele turen i podcasten. Du finder den i appen Nyhedskiosken, som er gratis for dig som abonnent. Du kan også gå ind på avisendanmark.dk/gangbar

Genopstået: Husker du dengang hele Folketinget var enige? Ikke bare enige - de morede sig højlydt under åbningsdebatten,  da statsminister Mette Frederiksen (S) bragte statens køb af fire cirkuselefanter op. De blev købt fri af deres hårde og uværdige cirkusliv, og statsministeren kunne næsten ikke få ordene frem af bare grin, da hun forklarede, at kamelen Ali var kommet med i købet, fordi Ali og cirkuselefanten Ramboline var nærmest uadskillelige venner.


Ali prøvede at komme over og stå ved siden af, men så vendte Ramboline lige rumpen, så han ikke kunne komme til.

Anita Holm, dyrechef, Knuthenborg Safaripark


Annonce

I podcasten Gangbar  løfter dyrechefen i Knuthenborg Safaripark, Anita Holm, sløret for, hvor god en ven den tonstunge Ramboline egentlig var over for Ali. Hun var nemlig ovre at se det umage par sammen, inden cirkuselefanterne kom til Knuthenborg:

Vil du høre hele interviewet med Anita Holm i podcasten Gangbar, så klik her:

 

- Der er jo ret stor forskel i kropsvægt på de to, og når den daværende ejer kom med æbler til dem, så spiste Ramboline det hele. Ali prøvede at komme over og stå ved siden af, men så vendte Ramboline lige rumpen, så han ikke kunne komme til. Han havde ikke noget at skulle have sagt, siger dyrechefen blandt andet om det makkerpar, der fik taburetterne til at vakle under de grinende politikere i folketingssalen.

Tunge damers nye hjem

Ramboline, der kom fra Cirkus Trapez, er flyttet sammen med de tre andre tunge elefantdamer, som hedder Lara, Djungla og Jenny og har levet deres cirkusliv i Cirkus Arena. De har også været brugt i cirkus i Sydeuropa uden for sæsonen, så de har brugt en del tid i små rullende bure på landevejene.

Genopstået i 3 afsnit

  1. I dag: Historien om hvordan cirkuselefanterne er "Genopstået" til et nyt værdigt liv i Knuthenborg er den første af tre episoder af podcasten Gangbar, som handler om noget, som genopstår på en ny måde.
  2.  Tirsdag går vi tur med Henning, der samlere menneskeknogler fra en gammel kirkegård, der skrider i Vesterhavet. Gangbar går med Henning på klinten for at lede efter resterne af gamle sømænd, som kan få en værdig genbegravelse længere inde i landet, inden de bliver samlet op af hunde eller turister på stranden. Den er allerede ude på podcast mandag aften.
  3. Påskelørdag - 3. april - er Gangbar ude og gå i Legoland med Thyge, der gik på pension efter et arbejdsliv med masser af ansvar. Det fortrød han. Nu er han genopstået på arbejdsmarkedet og vasker op i Legoland, hvor han er herligt befriet for personaleansvar. Tilgængelig på podcast langfredag.

Det er snart et år siden, elefanterne flyttede ind. I podcasten Gangbar fortæller dyrechef, Anita Holm, hvordan det det er går de aldrende cirkuselefanterne, der er genopstået som pensionister i Knuthenborg Safaripark. Podcasten Gangbar går en tur med med dyrechef Anita Holm for at finde ud af, hvordan de fire aldrende cirkuselefanter har det nu, hvor de har fået plads nok og slipper for at blive transporteret rundt i trange bure for at underholde i cirkusarenaerne.

Dyrechefen har dog ikke lyst til at forholde sig til elefanternes liv, før de kom ned, hvor de nu kan boltre sig på et areal, der svarer til mindst 21 fodboldbaner. Eller til om det var dyreplageri at have elefanter i Cirkus.

- Nej. Cirkus har jo gjort det efter bedste evne, så dem vil jeg helst ikke fornærme. Elefanterne er jo blevet passet pænt og fint, og de har fået mad og vand, siger Anita Holm.

Annonce

Elefanter får lov

Samtidigt fastholder hun dog, at det liv, cirkuselefanterne, har fået i Knuthenborg er et meget mere værdigt liv for en elefant:

- Vi giver dem jo mulighed for at være elefanter. Her kan de selv bestemme, om de vil spise græs, om de vil gå over i vandhullet og bade, om de vil rulle sig i sandet eller om de vil gnubbe sig op af træstub. Vi har pladsen til at de kan være dyr, siger Anita Holm.

Få flere svar i Gangbar

I podcasten Gangbar kan du komme med på hele gåturen rundt om elefantanlægget og få svar på blandt andet disse fire spørgsmål:

  1. Hvad skete der med cirkuselefanten Ramboline og kamelen Ali, der angiveligt var uadskillelige venner?
  2. Hvorfor vil dyrechefen ikke forholde sig til, om det var dyreplageri, da elefanterne optrådte og boede i Cirkus Arena og Cirkus Trapez?
  3. Hvordan overbeviser man en elefant om, at det er en god idé at gå til pedicure, tandlæge og fitness?
  4. Hvordan kan dyrepasseren se det, hvis en elefant fryser?

I Gangbar fortæller hun også om nervøsiteten for, hvordan single-Ramboline ville komme ud af det med kliken af af tonstunge snabeldamer fra Arena. Hvem mon bestemmer mest i det nye oldekolle for cirkuselefanter?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Kæmpe overraskelse: Se Danmarks bedste pressefotos

Annonce